Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af dækning for smykker og ure efter indbrud

Forsikringstageren har en familieforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klager over selskabets afvisning af dækning for smykker og ure stjålet ved et indbrud. Klageren anmeldte den 11/9 2011, at der mellem den 16/6 og 3/7 2011 var blevet stjålet smykker og ure til en værdi af 111.625 kr. fra en midlertidig bolig.

Selskabet afviser dækning, da de mener, at forsikringsstedet ikke var forsvarligt aflåst på tidspunktet for tyveriet. Politirapporten beskriver, at gerningsmanden brød ind via et kældervindue. Klageren flyttede fra huset den 16/6-11, men brugte det til opbevaring. Han havde udleveret en nøgle til ejeren, og der var dagligt håndværkere i huset. Klageren opdagede først indbruddet den 3. juli 2011.

Politiet har efterfølgende rettet mistanke mod husets ejer og en håndværker, men klageren mente, at opbruddet på vinduet kunne være fingeret. Klageren har forklaret, at han havde lejet huset indtil den 15. juni og derefter fik lov til at lade effekter stå tilbage i en måned. Han blev opmærksom på de manglende smykker den 16. juni, men håbede, at de ville dukke op i flyttekasserne.

Klageren mener, at det opbrudte vindue beviser, at der er tale om et dækningsberettiget indbrud. Han afviser, at han har sagt til politiet eller Topdanmark, at han var sikker på, at indbruddet var begået af en person med nøgle, men blot havde en mistanke. Han mener, at det ikke er mærkeligt at lade værdigenstande blive i boligen, når der er håndværkere til stede.

Selskabet fastholder afvisningen og anfører, at klageren skal dokumentere både sit krav og forsikringsbegivenheden. De mener, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er tale om indbrud, og at der er tale om simpelt tyveri. Selskabet henviser til, at klageren har oplyst, at opbrudsmærkerne kan være fingeret, og at flere personer havde adgang til huset. De mener, at klageren har overtrådt sikkerhedsforskriften om forsvarlig aflåsning, jf. Forsikringsaftaleloven § 51.

Nævnet finder, at der til sagens afgørelse kræves en nærmere bevisførelse af omstændighederne ved det anmeldte tyveri. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må foregå for domstolene, må nævnet med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter afvise sagen.