Afgørelse om afvisning af ulykkesforsikringsdækning efter anmeldt rygskade ved udstigning af bil

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Nordea Pensions afvisning af at yde dækning for et anmeldt ulykkestilfælde. Klageren anmeldte i 2012, at hun i 2006 havde pådraget sig en rygskade, da hun steg ud af sin bil. Hun beskrev, at hun fik et smæld i lænden og kortvarigt var lammet i benene, hvorefter hun oplevede voldsomme smerter i ryggen og lænden med udstråling til benene.

Sagens omstændigheder

• Selskabet afviste dækning, da de ikke mente, at hændelsen kunne karakteriseres som et ulykkestilfælde ifølge forsikringsbetingelserne, og at klagerens gener skyldtes en degenerativ ryglidelse, der var til stede før hændelsen.
• Klageren anførte, at hun ikke havde haft mærkbare ryggener inden skaden i 2006, og at skaden havde givet hende varige mén med en méngrad på over 50%.
• En speciallægeundersøgelse fra 2012 beskrev klagerens forløb og behandling efter hændelsen, herunder en operation i 2010, som ikke havde haft nogen gavnlig effekt. Speciallægen vurderede, at tilstanden primært var præget af en degenerativ lænderygsygdom, umiddelbart provokeret af hændelsen, men formentlig i nogen grad forudbestående.
• Klageren har supplerende anført, at MR-scanninger umiddelbart efter skaden ikke viste tegn på discus degeneration (slidgigt), og at hun lige siden skaden har været afhængig af hjælp til dagligdags gøremål.
• Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om en pludselig og udefrakommende indvirkning, og at klagerens symptomer dels stammede fra en tidligere bækkenløsning og dels fra skaden i 2006. De vurderede, at hovedårsagen til klagerens symptomer stammede fra en degenerativ lidelse, som var forværret ved den anmeldte skade.
• Klageren ændrede sin forklaring af hændelsen og nævnede, at hendes fod måske var gledet. Selskabet bemærkede, at der ikke tidligere var oplysninger om noget unormalt ved udstigningen af bilen.

Nævnet fandt, at klagerens beskrivelse af hændelsesforløbet, hvor skaden skete ved udstigning af en bil, ikke kan anses for et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Da klageren ikke har godtgjort andre omstændigheder, der medfører, at forholdet kan henføres til ulykkesdefinitionen i forsikringsbetingelserne, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning. Nævnet fandt det heller ikke bevist, at selskabet har ydet fejlagtig eller mangelfuld rådgivning vedrørende ulykkesforsikringens dækning. Derfor fik klageren ikke medhold.