Sag om kapitalpension: Tvist om garanteret udbetalingsbeløb - påstand om fejlskrift

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikret og SEB Pension vedrørende størrelsen af det beløb, der skulle udbetales ved udløb af en kapitalpensionsordning. Klageren gjorde gældende, at selskabet var forpligtet til at udbetale 283.283,50 kr. i overensstemmelse med et brev af 21/5 2010. Selskabet anførte, at pensionsaftalen kun berettigede til udbetaling af 222.283,53 kr., og at klagerens krav var uberettiget, da der forelå en fejlskrift, jf. Aftalelovens § 32, stk. 1.

Sagens omstændigheder

• Klageren og hans ægtefælle havde i brev af 28/4 2010 spurgt selskabet, om de garanterede udbetalinger ifølge dækningsoversigten for 2009 var henholdsvis 222.283,53 kr. og 286.857,78 kr.
• I brev af 18/5 2010 rykkede klageren for svar og anførte, at de havde modtaget et nyt årsbrev dateret maj 2009 med samme indhold som årsbrevet fra april 2010.
• Selskabet svarede i brev af 21/5 2010, at der var tale om en garanteret udbetaling på 283.283,50 kr. til klageren og 286.857,76 kr. til klagerens ægtefælle.
• I brev af 5/10 2012 bekræftede selskabet, at den garanterede udbetaling var 222.283,53 kr. som anført i klagerens brev af 18/5 2010, og beklagede fejlen i brevet af 21/5 2010.
• Klageren fastholdt sit krav om udbetaling af 283.283,50 kr.

Selskabets argumenter

• Selskabet anførte, at brevet af 21/5 2010 ikke var et forpligtende dækningstilsagn, da klageren kort tid forinden havde modtaget dækningsbeviser med det korrekte beløb.
• Subsidiært gjorde selskabet gældende, at klageren vidste eller burde vide, at der var tale om en fejlskrift, da klageren var usikker på, om depotet ville kunne udvikle sig til 222.283,50 kr., og at der var lighedstræk mellem klagerens og ægtefællens aftaler. Klageren havde desuden udvist passivitet ved ikke at reagere på de efterfølgende årsbreve med de korrekte garantisummer.

Ankenævnet fandt, at klageren enten indså eller burde have indset, at der forelå en fejlskrift i selskabets brev af 21/5 2010. Derfor er selskabet ikke bundet af brevets indhold, jf. Aftalelovens § 32, stk. 1. Nævnet kunne herefter ikke kritisere selskabets afgørelse, og klageren fik derfor ikke medhold.