Afvisning af retshjælpsdækning efter forlig om isoleret bevisoptagelse

Sagen drejer sig om en retshjælpsforsikring, hvor forsikringstagerne klager over, at Storstrøms Forsikring G/S har afvist at dække deres udgifter til advokat i forbindelse med en sag om isoleret bevisoptagelse.

Sagens omstændigheder

Forsikringstagerne havde en retshjælpsforsikring hos Storstrøms Forsikring G/S. I januar 2010 gav selskabet tilsagn om retshjælpsdækning i forbindelse med en sag om isoleret bevisoptagelse mod en entreprenør, der havde udført tagarbejde på deres sommerhus. Sagen blev forligt, og det blev aftalt, at hver part skulle afholde egne advokatudgifter.

Selskabets advokat argumenterede for, at forliget reelt gav klagerne medhold, og at modparten derfor burde dække klagernes advokatudgifter. Selskabet afviste at dække udgifterne med henvisning til forsikringsbetingelserne § 9, punkt 2 og 4.

Klagerens påstande

Klagerens advokat gjorde gældende, at selskabet skulle dække advokatomkostningerne på 11.775 kr. Advokaten fremførte, at retshjælpsdækningen var meddelt, sagen var indleveret til retten, og forliget blev indgået efter forligsforhandlinger. Advokaten argumenterede også for, at Retsplejeloven § 343 ikke giver mulighed for at pålægge modparten omkostninger ved isoleret bevisoptagelse, jf. U2011 3271 ØLK, og at det derfor var meningsløst at forelægge spørgsmålet om sagsomkostninger for selskabet. Endelig blev det anført, at sagen var forligt i selskabets interesse, da det havde sparet betydelige omkostninger til syn og skøn.

Selskabets argumenter

Selskabets advokat henviste til tidligere korrespondance og anførte, at modparten havde bekostet materialeudgifter på 18.750 kr. til den halvdel af taget, som klagerne allerede havde omlagt, og efterfølgende afholdt de fulde udgifter til omlægning af den anden halvdel af taget. Derfor mente selskabet, at klagerne reelt havde fået fuldt medhold. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes § 9, pkt. 2, om at spørgsmålet om fordeling af sagsomkostninger skulle være påkendt af retten eller godkendt af selskabet inden bindende aftale blev indgået, og § 9, pkt. 4, om at eventuelt tillagte omkostninger hos modparten skulle komme selskabet til gode. Selskabet mente desuden, at klagerne havde udvist passivitet.

Ankenævnet fandt, at klagerne ikke havde ret til medhold. Nævnet begrundede afgørelsen med, at klagernes advokat under forligsforhandlingerne undlod at kontakte forsikringsselskabet, før der blev indgået en bindende aftale om, at hver part skulle bære sine egne advokatudgifter. Nævnet mente, at selskabet i denne situation ikke var ansvarlig for en omkostningsfordeling, der afveg fra, hvad en domstol ville have fastsat. Nævnet bemærkede desuden, at Retsplejeloven ikke forhindrer, at sagsomkostninger ved en senere retssag om erstatningens størrelse kræves dækket af modparten. Da klagerne ved forliget havde fået medhold i sagen, burde modparten have betalt klagernes advokatudgifter, og nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at dække disse omkostninger.