Afvisning af dækning for discusprolaps efter træk af trailer over fortovskant

Klageren har en ulykkesforsikring i Tryg Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist dækning for en anmeldt skade. Klageren anmeldte skaden den 31. maj 2011 og oplyste, at han den 1. juli 2009 ved at trække en trailer op over en fortovskant fik en discusprolaps, som medførte en dropfod.

Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at han havde været udsat for en hændelse, der kunne karakteriseres som et ulykkestilfælde.

Af klagerens patientjournal fremgår det, at han blev indlagt den 6. juli 2009 og opereret for en prolaps L4/L5 mod højre side med paralyse af foden. Det fremgår også, at han tidligere har fået skiftet højre knæ og er aktiv pensionist i gang med at ombygge garagen.

Klagerens fysioterapeut oplyste i en mail af 22. juli 2009, at klageren var blevet opereret for en lumbal discusprolaps, og at operationen var vellykket, men at der stadig var svær dropfod. Fysioterapeuten oplyste endvidere, at klageren havde vævstype HLA-B27, som kan disponere for diverse systemiske sygdomme og gigtlidelser.

Klagerens egen læge oplyste i et brev af 22. marts 2012, at der ikke var tvivl om, at den opståede discusprolaps med de nævnte følger opstod i forbindelse med overbelastningen ved håndtering af traileren.

Klageren anførte i et brev af 17. juli 2012, at han pådrog sig en discusprolaps med efterfølgende dropfod efter at have trukket traileren op over fortovskanten, læsset med belægningssten. Han præciserede, at det skete i weekenden den 27/28-6-2009, og at den sene anmeldelse skyldtes, at han forventede at blive helt rask.

Selskabet oplyste i et brev af 7. september 2012, at det hverken fremgik af journalen fra egen læge eller fra sygehuset, at et ulykkestilfælde den 1. juli 2009 skulle være årsagen til diskusprolapsen og de deraf følgende gener i højre fod. Selskabet henviste til, at det af fysioterapeutens journal fremgik, at skaden skete som følge af 'Løftede sten af trailer'.

Klageren bemærkede i et brev af 5. oktober 2012, at fysioterapeuten havde skrevet forkert i journalen, og at skaden skete ved at trække traileren op over fortovskanten.

Selskabet påpegede i et brev af 3. december 2012, at klageren fastholdt, at skaden var sket ved at trække traileren op over fortovskanten, og ikke ved at løfte sten af traileren, som anført i fysioterapeutens journal. Selskabet mente, at det var klageren, der havde bevisbyrden for, at der var sket en dækningsberettigende skade, og at skaden var opstået som anført i fysioterapeutens journal.

Ankenævnet fandt, at klagerens forklaring om, at lidelsen blev udløst ved træk af traileren over fortovskanten, ikke kunne forkastes, og at dette hændelsesforløb er at anse som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet skulle derfor anerkende, at klageren havde været udsat for et dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Nævnet fandt dog, at de lægelige akter ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ulykkestilfældet havde været hovedårsag til de nu pådragne lidelser. Selskabet havde derfor været berettiget til at afslå dækning.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.