Sygeforsikringen "danmark" - Opsigelse af forsikring pga. manglende oplysninger om fertilitetsbehandling

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Sygeforsikringen "danmark" har opsagt hendes forsikring med tilbagevirkende kraft, da selskabet mener, at hun ved forsikringens tegning afgav urigtige risikooplysninger.

Sagens omstændigheder

Klageren blev indmeldt i selskabet den 7. maj 2011. Den 6. januar 2012 bad selskabet klageren om supplerende helbredsoplysninger. Klageren oplyste i et spørgeskema underskrevet den 12. januar 2012, at hun var i fertilitetsbehandling og havde modtaget medicinske præparater. Hun henviste til en speciallæge og oplyste, at hun havde aborteret efter 8-9 uger.

Selskabet bad om yderligere oplysninger, og klageren oplyste den 28. maj 2012, at hun ved indmeldelsen vidste, at hun på et tidspunkt ville forsøge at få et barn mere, men ikke havde besluttet, at det skulle være på det tidspunkt. Hun havde ikke regnet med at skulle have medicin, da hun ikke fejlede noget og ikke troede, det var nødvendigt på en privatklinik.

Selskabet annullerede herefter klagerens medlemskab med henvisning til, at klageren allerede ved indmeldelsen havde været under tidligere fertilitetsbehandling og fik ordineret medicinske hormonpræparater. Selskabet anførte, at de ikke ville have optaget hende som medlem, hvis de havde haft disse oplysninger.

Klageren klagede over annulleringen, da hun ikke mente, at hun kunne have forudset et medicinforbrug under fertilitetsbehandlingen. Hun forklarede, at hun tidligere havde modtaget ægløsningssprøjter og hormonbehandling på en offentlig fertilitetsklinik, men ikke på en privatklinik. Hun forventede derfor ikke at skulle have medicin igen. Hun oplyste, at hun havde ægløsningssprøjter liggende fra tidligere behandling.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klageren burde have oplyst om den umiddelbart forestående fertilitetsbehandling, som medførte et ikke ubetydeligt medicinforbrug. Selskabet henviste til Lov om kunstig befrugtning § 23 om skriftligt samtykke til behandlingen fra kvinden og Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning vedrørende informationens indhold. Selskabet mente, at klageren vidste eller burde vide, at behandlingen kunne indebære hormonbehandling.

Klageren anførte, at hun ikke havde modtaget hormonstimulering, men kun ægløsningssprøjter, og at hun forventede fuld brugerbetaling på fertilitetsbehandling, hvorfor hun selv kunne få indflydelse på, om hun skulle have hormon. Hun mente ikke, at der havde været et ubetydeligt medicinforbrug, da en ægløsningssprøjte kun kostede ca. 65 kr.

Selskabet fastholdt, at klageren burde have oplyst om sin forestående fertilitetsbehandling på sin optagelsesbegæring, især henset til den korte tid mellem ansøgningen og henvisningen til fertilitetsklinik.

Ankenævnet fandt, at klageren ved ikke at oplyse om den forventede fertilitetsbehandling, som hun fra tidligere erfaring vidste kunne medføre et medicinforbrug, havde afgivet urigtige oplysninger. Dette blev tilregnet hende som uagtsomt.

Da nævnet fandt det bevist, at selskabet ikke ville have antaget forsikringen, såfremt korrekte oplysninger forelå, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde ophævet forsikringen fra tegningstidspunktet.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.