Afvisning af dækning for indbrud og biltyveri grundet manglende bevis for dækningsberettigende begivenhed

Klageren har en familie- og autoforsikring i If Skadeforsikring og klager over, at selskabet har afvist dækning for et anmeldt indbrudstyveri og efterfølgende biltyveri. Selskabet afviser dækning, da de mener, at klageren ikke har godtgjort, at der er sket dækningsberettigende forsikringsbegivenheder.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte den 10. februar 2012, at der var sket indbrud i hans hjem, og at hans bil var blevet stjålet fra parkeringspladsen ved huset.
• Bilen blev fundet den 13. marts 2012. En gerningsmand tilstod at have stjålet bilen fra en parkeringsplads ved en banegård, hvor nøglen var efterladt i tændingslåsen. Gerningsmanden blev dømt for brugstyveri.
• Klageren har anmeldt, at der ved indbruddet blev stjålet en række indbogenstande.
• Politiet konstaterede ved anmeldelsen, at et vindue til soveværelset var opbrudt, og hoveddøren var ulåst. Klageren havde en mistanke til en tidligere kontrovers med en anden person.
• Selskabets taksator har afhørt naboer. En nabo så klageren gående med pandelampe omkring kl. 05:30-05:35. En anden nabo så klageren stående på vejen og tale i telefon omkring kl. 05:47-05:48, og var sikker på, at klagerens bil holdt i indkørslen.
• Klageren forklarede, at han var ude at gå en tur pga. ryglidelse, og at han opdagede indbruddet, da han kom hjem. Han ringede til politiet, da han ikke turde gå ind i huset.

Parternes argumenter

• Selskabet mener, at det er usandsynligt, at der har fundet et indbrud sted som anmeldt. De peger på minimale opbrudsmærker, urørte potteplanter i vindueskarmen, og uoverensstemmelser mellem klagerens forklaring og vidneudsagn.
• Klageren mener, at selskabets undersøgelser er amatøragtige, og at politiet ikke har stillet spørgsmålstegn ved selve indbruddet. Han mener, at vidneforklaringerne bekræfter indbruddet, og at uoverensstemmelserne kan forklares.

Nævnet udtaler, at klageren og selskabet er uenige om, hvorvidt det anmeldte tyveri er at anse som en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet finder, at det på skriftligt grundlag ikke er muligt at vurdere, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. Det vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet. I givet fald må bevisførelsen ske ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Som følge heraf bestemmes: Nævnet kan ikke afgøre sagen.