Dom for fremstilling og udbredelse af AI-genereret børnepornografi

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en tiltalt, der er anklaget for fremstilling, besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år, hvor materialet er fremstillet ved brug af kunstig intelligens (AI). Forholdet er begået i perioden fra den 18. marts 2023 til den 15. november 2023 i Randers.

Tiltale og Påstande

Anklagemyndigheden tiltalte tiltalte for overtrædelse af Straffeloven § 235, stk. 1 og 2. Tiltalen omfattede besiddelse af 36.209 billeder af seksuel karakter med personer under 18 år, herunder 23.533 billeder i kategori 1, 12.563 i kategori 2 og 113 i kategori 3. Disse billeder var fremstillet af tiltalte via AI/kunstig intelligens og udbredt via internettet, herunder hjemmesider og chatkanaler, samt via en betalingsabonnementsordning. Tiltalte havde tjent mindst 25.000 kr. på distributionen, hvilket udgjorde særligt skærpende omstændigheder.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og konfiskation af 25.000 kr. samt elektronisk udstyr (mobiltelefon, bærbar computer, stationær computer og harddisk) i henhold til Straffeloven § 75, stk. 1 og 2. Tiltalte erkendte de faktiske forhold, men påstod frifindelse.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte, der arbejder med 3D-grafik og AI-generering, forklarede, at han havde fremstillet billederne. Han startede med animerede billeder, der gradvist blev mere realistiske over 6-12 måneder. Han brugte AI-modellen Laion B5, som han senere fandt ud af indeholdt ca. 150 rigtige overgrebsbilleder, hvilket han ikke vidste ved brug. Han anvendte også Stable Diffusion 1.5 og Civit.AI, som er frit tilgængelige AI-modeller. Han redigerede billederne i Photoshop for at gøre dem mere virkelighedstro og undgå fejl som ekstra lemmer.

Tiltalte forklarede, at han oprindeligt troede, det var lovligt at fremstille fiktive billeder af børnepornografi, baseret på Wikipedia og en opfattelse af, at lovændringen i 2003 kun vedrørte deepfakes af eksisterende børn. Han indrømmede dog over for politiet under ransagningen, at han godt vidste, det var ulovligt. Han havde oprettet hjemmesider og chatgrupper, hvor han distribuerede billederne, først gratis og senere mod betaling, da han manglede penge til husleje. Han havde 6-7 moderatorer tilknyttet for at sikre, at billederne ikke var ægte, og havde retningslinjer mod upload af rigtig børnepornografi. Han mente, at hans materiale kunne afholde pædofile fra at søge rigtig børnepornografi.

Vidneforklaringer

• IT-medarbejder Vidne 1 (NC3): Deltog i ransagningen og bekræftede fund af børnepornografi på tiltaltes computere. Forklarede om AI-modellernes træning på store mængder billeder og vanskeligheden ved at spore de specifikke træningsbilleder.
• Konsulent Vidne 2 (NC3): Politibetjent med speciale i computerforensics. Kategoriserede de 36.209 billeder som omfattet af Straffeloven § 235 efter at have frasorteret tydeligt kunstige billeder. Bekræftede, at billederne var kunstigt fremstillet og ikke slog ud på kendt rigtigt materiale. Vidnet havde set tiltaltes søgehistorik om domme for AI-børnepornografi i udlandet og chatbeskeder om betalt adgang.

Kriminalforsorgens Udtalelse

Kriminalforsorgen vurderede tiltalte egnet til samfundstjeneste og anbefalede tilsyn samt sexologisk behandling i prøvetiden.

Rettens Afgørelse og Begrundelse

Retten fandt, at de omhandlede billeder var omfattet af Straffeloven § 235, da de fremstod som realistiske fotografier af ikke-eksisterende børn i seksuelle situationer. Dette er i overensstemmelse med lovens formulering efter ændringen i 2003, som udvidede det strafbare område til at omfatte fiktiv børnepornografi.

Kategorisering og Omfang

Retten lagde anklagemyndighedens opgørelse af 36.209 billeder til grund, idet der var frasorteret billeder, der ikke fremstod virkelighedstro. Tiltaltes indvending om dubletter blev ikke tillagt betydning.

Forsæt

Retten fandt det bevist, at tiltalte i det mindste indså muligheden for, at de fremstillede billeder var ulovlige børnepornografiske billeder, og at han accepterede denne risiko. Dette blev underbygget af tiltaltes egne chatbeskeder, hvor han udtrykte bevidsthed om handlingens ulovlighed og potentielle konsekvenser, samt hans erkendelse over for politiet ved anholdelsen.

Sanktion

Retten fandt ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af Straffeloven § 83 eller henføre forholdet under Straffeloven § 82, stk. 1.

Tiltalte blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder i henhold til Straffeloven § 235, stk. 1 og 2.

Af straffen skal 3 måneder afsones ubetinget. Den resterende del af straffen, 1 år, blev gjort betinget på følgende vilkår, jf. Straffeloven § 62, Straffeloven § 63 og Straffeloven § 56, stk. 1:

• Tiltalte må ikke begå ny strafbar kriminalitet i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
• Tiltalte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for 1 år fra endelig dom.
• Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden og undergive sig sexologisk behandling efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.

Retten lagde vægt på billedernes karakter og antal, samt at distributionen var organiseret og delvist motiveret af fortjeneste. Det blev tillagt væsentlig betydning, at der ikke var grundlag for at fastslå, at de anvendte AI-modeller var trænet på ægte børnepornografisk materiale, hvilket bidrog til den delvist betingede dom. Tiltaltes tilståelse og samarbejde ved anholdelsen blev anset som en mindre formildende omstændighed, da sagen ikke kunne gennemføres som en tilståelsessag.

Konfiskation

Retten fulgte anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 25.000 kr. samt en Samsung mobiltelefon, en bærbar Lenovo computer, en stationær computer og en Seagate harddisk, jf. Straffeloven § 75, stk. 1 og 2. Effekterne blev anvendt til fremstilling og opbevaring af det ulovlige materiale, og tiltaltes fortjeneste på distributionen udgjorde mindst 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.