Afgørelse om afvisning af invalidesum og invalidepension pga. karenstidsregler
Dato
21. januar 2013
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Arbejdsmarkedsp
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
PBU Pædagogernes pen.k.
Dokument
Klageren, født i 1971, var omfattet af en overenskomstbestemt arbejdsmarkedspensionsordning i PBU Pædagogernes Pensionskasse fra 1/5 2009. Hun klagede over, at pensionskassen havde afvist at udbetale invalidesum og invalidepension med henvisning til karenstidsreglerne. Klageren blev sygemeldt den 14/6 2010 på grund af migræne, fibromyalgi og psykisk lidelse og tilkendt førtidspension pr. 1/5 2011.
Pensionskassen afviste udbetaling med henvisning til, at klageren var omfattet af en karensperiode på 36 måneder for lidelser, der var lægeligt diagnosticeret eller behandlet forud for optagelsen i pensionskassen. Pensionskassen henviste til udtalelser fra Videncenter for Helbred og Forsikring, der vurderede, at de helbredsmæssige forhold, der lå til grund for førtidspensionen, var diagnosticeret og behandlet før optagelsen i pensionskassen.
Klageren anførte, at hun i perioden fra januar 2005 til marts 2009 var behandlet for tilpasningsreaktion af længere varighed med depressiv reaktion (F43.21) pga. psykisk belastning relateret til sin ægtefælles sygdom, men at hun efterfølgende havde haft symptomfrie perioder. Hun anførte endvidere, at årsagen til, at hun igen havde behov for psykiatrisk behandling i juni 2010, var en anden, idet hun som følge af kroniske fysiske smerter (fibromyalgi) oplevede en fornyet depressiv reaktion. Hun mente derfor ikke, at PBU's karensbestemmelser var gældende.
Pensionskassen fastholdt, at klageren var omfattet af karensbestemmelsen, idet hun var blevet invalid på grund af samme lidelser, som hun var blevet behandlet for og havde symptomer på inden optagelsen i PBU. Pensionskassen henviste til en dom fra Retten ..., hvor PBU fik medhold i en lignende sag, samt til andre kendelser fra Ankenævnet for Forsikring.
Nævnet fandt, at klageren inden optagelsen i pensionsordningen pr. 1/5 2009 modtog behandling for psykiske gener, der senere blev diagnosticeret som periodisk depression/tilbagevendende depression. På baggrund af dette var der ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, og klageren fik derfor ikke medhold.
Lignende afgørelser