Afvisning af invalidepension pga. karens – psykisk lidelse diagnosticeret før optagelse i pensionskasse

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en livsforsikring i PBU Pædagogernes Pensionskasse, og som klager over selskabets afvisning af at udbetale helbredsbetingede ydelser. Selskabet begrunder afvisningen med en karensbestemmelse på 48 måneder for lidelser, der er lægeligt diagnosticerede, eller der er ydet behandling for, før optagelsen i forsikringsordningen.

Klagerens argumentation

Klagerens faglige organisation anfører, at klageren i 2004 (retteligt 2006) havde en krisereaktion på grund af en beboers selvmord, men kom sig over denne tilstand. Efterfølgende blev hun ansat som leder af en børnehave, hvor hun oplevede store arbejdsbelastninger og blev sygemeldt. Diagnosen Asteni blev stillet efter hendes optagelse i PBU den 1. august 2006, og det er denne psykiske tilstand, der ligger til grund for førtidspensionen. Klageren mener, at der er tale om to forskellige psykiske tilstande før og efter optagelsen i PBU.

Selskabets argumentation

PBU fastholder afslaget med henvisning til karensbestemmelsen. Selskabet mener, at klageren er blevet invalid på grund af en psykisk tilstand, som hun var startet i psykiatrisk behandling for inden optagelsen i PBU, hvor hun havde depressive symptomer af moderat grad. Selskabet mener, at disse symptomer ikke kan adskilles fra de efterfølgende psykiske symptomer, herunder asteni, som hører ind under symptomer på depression. PBU har forelagt sagen for Videncenter for Helbred og Forsikring, som er enig i, at klageren er blevet invalid som følge af en psykisk lidelse, der var diagnosticeret, og som hun var ydet behandling for før optagelsen.

Yderligere elementer

• Klageren beskriver, at hun aldrig har oplevet depressioner før 2006 og har aldrig indtaget psykofarmaka.
• Hun oplevede en voldsom krisesituation i 2006 udløst af chok efter en beboers selvmord.
• Hun blev ansat som leder af en børnehave, hvor hun oplevede voldsomme konflikter og stort arbejdspres, hvilket førte til stress og sygemelding.
• Speciallægeerklæringer og psykologvurderinger er fremlagt, som delvist støtter klagerens synspunkt om, at der er tale om to adskilte begivenheder.

Nævnet fandt, at selskabet ikke kunne kritiseres for at afvise at yde helbredsbetingede ydelser med henvisning til karensbestemmelsen. Klageren var før karensens udløb blevet syg af en lidelse, som var lægeligt diagnosticeret, og som der var ydet behandling for, før optagelsen i pensionsordningen. Derfor fik klageren ikke medhold.