Sag om indbrudstyveri: Tvist om dokumentation og dækning af stjålne genstande

Klageren havde en indboforsikring i Gartnernes Forsikring GS og klagede over selskabets erstatningsopgørelse efter et indbrudstyveri den 30. maj 2011. Klageren krævede yderligere 262.947 kr. i erstatning udover de 84.942 kr., som selskabet allerede havde udbetalt. Selskabet afviste yderligere udbetaling med henvisning til manglende dokumentation.

Klagerens påstande

Klagerens advokat anførte, at klagen vedrørte selskabets erstatning for en række effekter, der var angivet i skadeanmeldelsen, herunder:

• Projektor
• Lærred
• Bærbar PC
• Diagnosetester
• Kuffert med Office Pakke og PC-spil
• Diverse værktøj
• Spejlreflekskamera med tilbehør
• Kompressor
• Højtryksrenser
• Musikanlæg
• Svejser med tilbehør
• Autolader
• Gas- og iltsæt
• Kontanter
• CO2-flaske

Advokaten argumenterede for, at der var tilstrækkelig dokumentation for de fleste krav, og at klageren alene skulle sandsynliggøre, at effekterne havde været til stede. Derudover blev det gjort gældende, at forsikringsselskabet skulle erstatte værktøj med nyværdi, subsidiært at fradraget på 50 % af nyværdiprisen var for højt, da værktøjet kun var 2-3 år gammelt.

Selskabets påstande

Selskabet fastholdt, at forsikringstageren ikke havde sandsynliggjort eller dokumenteret sit fulde krav, og at visse genstande ikke var dækket af familieforsikringen. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes § 8 d, hvorefter forsikrede ved anmeldelse af tyveriskade skal sandsynliggøre, at tyveri foreligger. Selskabet henviste også til forsikringsbetingelsernes § 13 a og b, hvorefter forsikringen dækker indbo og andre private ejendele, men ikke motorkøretøjer samt dele og tilbehør hertil.

Selskabet anførte, at kravene til dokumentation skærpes, jo dyrere genstandene er, eller hvis disse er specielle, og at forsikringstagerens manglende vilje til at oplyse sagen og ukorrekte oplysninger kunne skærpe kravene til dokumentation. Selskabet bestred flere af de fremlagte dokumenter og henviste til, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for køb af flere af de anmeldte genstande.

Nævnet fandt, at autolader, diagnosetester og autobatteri måtte anses for at være tilbehør til et motorkøretøj og derfor ikke var omfattet af indboforsikringen, jf. indboforsikringsbetingelsernes § 13, litra B, nr. 1. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale erstatning for disse genstande.

Nævnet bemærkede, at selskabet ville behandle klagerens krav om erstatning for beskadigede bygningsdele, hvis klageren fremsendte et krav.

Da det ikke fremgik af klagerens advokats breve, at klagen vedrørte selskabets erstatningsopgørelse for en ATV, tog nævnet ikke stilling til dette punkt.

Nævnet udtalte, at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af kravet. På det foreliggende grundlag, hvor der for flere af genstandene var oplyst købssteder, som tilsyneladende ikke var korrekte, fandt nævnet ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde opgjort erstatningen som sket.

Nævnet traf sin afgørelse på skriftligt grundlag, og det kunne derfor ikke udelukkes, at en egentlig bevisførelse for en domstol kunne give et andet resultat. En sådan sag måtte anlægges af klageren mod selskabet.

Med dette forbehold blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.