Dom for grov vold, voldtægt og frihedsberøvelse stadfæstet – Forvaring idømt

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har påstået domfældelse og stadfæstelse af en byretsdom fra Retten i Herning, der idømte tiltalte forvaring. Tiltalte var tiltalt for grov vold, frihedsberøvelse, voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod Forurettede. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om forvaring efter Straffeloven § 70, stk. 1 og konfiskation af et bælte efter Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte påstod frifindelse for dele af tiltalen og formildelse af straffen, samt frifindelse for kravet om godtgørelse for tort.

Sagens Forløb og Baggrund

Byretten i Herning afsagde dom i sagen den 14. marts 2024. I landsretten blev der forevist en gummihammer, et bælte og en træpind som bevismateriale. Det blev oplyst, at et vidne var afgået ved døden, og dokumenter blev fremlagt i henhold til Retsplejeloven § 871, stk. 5.

Landsretten tillod indhentelse af en ny mentalundersøgelse af tiltalte. Den retspsykiatriske erklæring af 19. juli 2024 konkluderede, at tiltalte ikke led af organisk hjernelidelse, demens eller epilepsi, men havde en alvorlig dyssocial personlighedsstruktur og et afhængighedssyndrom med misbrug af multiple psykoaktive stoffer gennem 35 år. Han blev vurderet til at have en høj risiko for fremtidig personfarlig kriminalitet. Retslægerådet bekræftede i flere udtalelser, at tiltalte falder inden for personkredsen i Straffeloven § 69, og at forvaring kunne være påkrævet til forebyggelse af fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, selvom ingen særforanstaltning efter Straffeloven § 68 blev anset for mere formålstjenlig end straf.

Tiltalte forklarede, at Forurettede og et vidne boede hos ham. Han havde et seksuelt forhold til Forurettede. Han beskrev hændelsen, hvor han hev Forurettede ud af en bil, kastede en gummihammer efter hende, slog hende, trak hende ind i huset, skubbede hende ned på en sofa og slog hende igen. Han nægtede at have voldtaget hende og bestred, at det beslaglagte bælte var hans. Han udtrykte ønske om at ændre sit liv og få misbrugsbehandling.

Forurettede afgav en troværdig og detaljeret forklaring om volden, herunder slag med gummihammer og kvælertag, samt voldtægten. Hendes forklaring blev støttet af retsmedicinske fund af skader, fotos og vidneforklaringer fra flere personer, herunder politiassistent Vidne 8, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 10 (Forurettedes mor). Vidnerne bekræftede Forurettedes tilstand, hendes gråd, hendes påvirkethed og hendes umiddelbare anmeldelse af voldtægt. Vidne 9 (tiltaltes bror) bekræftede tiltaltes og Forurettedes seksuelle forhold og stofmisbrug.

Det blev lagt til grund, at tiltalte barrikaderede døren med en træpind, hvilket understøttede frihedsberøvelsen. Anklageskriftet blev fundet at opfylde kravene i Retsplejeloven § 834, stk. 2, nr. 4.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med en tilføjelse om konfiskation af et bælte. Tiltalte blev fundet skyldig i grov vold, frihedsberøvelse, voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Retten idømte tiltalte forvaring på ubestemt tid, annullerede tidligere uafsonede fængselsstraffe og pålagde ham at betale godtgørelse for tort til Forurettede.

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1: Vold og Frihedsberøvelse

Det blev bevist, at tiltalte:

• Rykkede Forurettede i armen ud af bilen og slog hende flere gange i hovedet og på kroppen.
• Kastede en gummihammer i ryggen på hende og slog hende 2-3 gange i hovedet og panden med gummihammerens hoved, mens Forurettede forsøgte at slippe væk.
• Trak Forurettede i armene ind i huset, skubbede hende ned på sofaen, satte sig overskrævs på hende og tog kvælertag ved at lægge sin underarm mod hendes hals og trykke til, så hun fik vejrtrækningsbesvær og det sortnede for hendes øjne.
• Slog hende flere gange i hovedet og på kroppen.

Voldens omfang og karakter, herunder kvælertaget og slag med gummihammer, blev fundet omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1.

Det blev endvidere bevist, at tiltalte frihedsberøvede Forurettede fra det tidspunkt, han trak hende ind i lejligheden, til hun forlod stedet, da hun ikke reelt havde mulighed for at forlade stedet. Dette blev fundet i strid med Straffeloven § 261, stk. 1.

Tiltalte blev frifundet for at have rykket Forurettede i håret, sparket hende, skubbet hende omkuld på jorden og trukket hende rundt i huset i et bælte.

Forhold 3: Voldtægt og Blufærdighedskrænkelse

Det blev bevist, at tiltalte fastholdt Forurettede og gennemførte samleje med hende uden hendes samtykke, hvilket er en overtrædelse af Straffeloven § 216, stk. 1.

Det blev endvidere bevist, at tiltalte gjorde sig skyldig i blufærdighedskrænkelse ved med fingrene at have berørt Forurettede uden på kønsdelene, i strid med Straffeloven § 232, stk. 1.

Sanktionsfastsættelse

Straffen blev fastsat efter en samlet vurdering af overtrædelserne af Straffeloven § 216, stk. 1, Straffeloven § 232, stk. 1, Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1, og Straffeloven § 261, stk. 1.

Alle voterende stemte for at dømme tiltalte til forvaring. Kriminaliteten opfylder kriminalitetskravet i Straffeloven § 70, stk. 1, nr. 1. Retslægerådet vurderede, at tiltalte frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed på grund af hans dyssociale personlighedsstruktur og omfattende rusmiddelmisbrug. Forvaring blev anset for påkrævet for at forebygge denne fare.

Landsretten tiltrådte, at tidligere uafsonede fængselsstraffe fra ankedom af 6. december 2021 og dom af 23. november 2023 bortfalder, jf. Straffeloven § 89 a, stk. 1.

Anklagemyndighedens påstand om konfiskation af et bælte blev taget til følge, jf. Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1.

Forurettedes påstand om godtgørelse for tort på 100.000 kr. med renter blev taget til følge, jf. Erstatningsansvarsloven § 16.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.