Nordea Pension: Udbetaling af invalidepension til arbejdsgiver og beregning af ydelsens størrelse
Dato
1. oktober 2012
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Velliv, Pension og Livsforsikring
Dokument
Klageren, der har en pensionsordning i Nordea Pension, klager over, at selskabet har udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne til hendes arbejdsgiver, og at størrelsen af udbetalingerne er fastsat på baggrund af hendes løn i 2008. Hun er endvidere utilfreds med den rådgivning, hun har modtaget af selskabet.
Selskabet har vurderet, at klagerens erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad fra den 1/8 2008, og har med henvisning til aftalegrundlaget og en samtykkeerklæring underskrevet af klageren udbetalt erstatningen til hendes arbejdsgiver frem til hendes fratræden.
Klageren fik i 2006 konstateret dissemineret sclerose og overgik herefter til fleksjob i 2007 på sin tidligere arbejdsplads. I 2010 fik klager tilkendt førtidspension og fratrådte sin stilling. I forbindelse hermed ansøgte klager om udbetaling af invalidepension fra Nordea Liv & Pension. Nordea Liv & Pension vurderede, at klager var berettiget til invalidepension og præmiefritagelse fra 1. november 2008 og frem.
Nordea Liv & Pension udbetaler årligt et beløb, der er baseret på klagers løn i 2008, hvilket Nordea Liv & Pension begrunder med, at det er det beløb klager ville have fået udbetalt, såfremt Nordea Liv & Pension havde modtaget ansøgning om udbetaling af invalidepension i 2008. Klager og klagers arbejdsgiver var ikke bekendt med, at der allerede i 2008 kunne ansøges om udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse. Ansøgning sker derfor først i 2010 ved klagers overgang til førtidspension, idet det er klagers samt klagers arbejdsgivers indtryk, at udbetaling af invalidepension ikke kan ske før dette tidspunkt.
Klager ønsker, at udbetaling af invalidepension for perioden 1. november 2008 og frem til fratrædelse skal ske til klager, og ikke til klagers arbejdsgiver. Klager ønsker alternativt, at udbetaling af invalidepension fastsættes til den aktuelle sats for invalidepension for 2010.
Selskabet fastholder sin afgørelse om, at forsikringsbegivenheden indtrådte 1. august 2008, og at forsikrede er berettiget til ydelser og præmiefritagelse pr. den 1. november 2008. Selskabet henviser til, at forsikrede ved tidspunktet for tilkendelsen af flexjob med virkning fra 1. august 2008 havde kendskab til de omstændigheder, der begrunder hendes krav.
Selskabet har udbetalt invalideydelser til arbejdsgiver fra den 1. november 2008 til ansættelsesforholdets ophør den 30. juni 2010. Det følger af firmapensionsaftalens afsnit 11, at invalidepensionen udbetales til arbejdsgiveren, så længe medarbejderen modtager løn/sygeløn fra denne. Udbetalingen forudsætter medarbejderens skriftlige samtykke.
Klagerens advokat er ikke enig i, at den årlige ydelse svarer til kr. 80.598,97, idet det af den gældende police pr. 1. januar 2010 fremgår, at den årlige invalidepension udgør kr. 122.755,00. Det forekommer forundrende, at man fra selskabets side vælger at bruge 2008 som skadetidspunktet. Det bør efter advokatens opfattelse være tidspunktet, hvor man kan konstatere et erhvervsevnetab på 50-75 procent, der lægges til grund for vurderingen samt ansøgningstidspunktet.
Ankenævnet var enig med selskabet i, at klagerens erhvervsevne den 1/8 2008 var nedsat med halvdelen og fandt derfor ikke anledning til at kritisere selskabets beregning af ydelsernes størrelse baseret på lønnen i 2008.
Da firmapensionsaftalen bestemte, at invalidepensionen udbetales til arbejdsgiveren, så længe medarbejderen modtager løn, og klageren havde givet samtykke hertil, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde udbetalt invalidepensionen til arbejdsgiveren frem til den 30/6 2010. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at klageren ikke skulle have forstået, hvad hun gav samtykke til.
Nævnet fandt det i øvrigt ikke bevist, at klageren havde lidt et tab som følge af den rådgivning, hun havde modtaget af selskabet. Nævnet bemærkede, at det er nævnets praksis ikke at anse erhvervsevnen for nedsat i dækningsberettigende grad, hvis sikrede modtager løn.
Som følge heraf fik klageren ikke medhold.
Lignende afgørelser