Sag om pålagt ansvar og selvrisiko efter færdselsuheld

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Forsikrings-Aktieselskabet Alka har pålagt ham det fulde ansvar for et færdselsuheld, hvori hans bil var impliceret.

Sagens omstændigheder

Klageren har en bilforsikring hos Alka. Selskabet begrundede afgørelsen med, at klageren ikke havde overholdt sin højre-vigepligt.

Ifølge klagerens skadeanmeldelse af 22/6 2010 drejede han til venstre for at finde parkering efter at have kørt ind på McDonalds område. Han satte farten ned og stoppede helt op, da han observerede en modpart i høj fart. Klageren mente, at modparten ikke var opmærksom og derfor ikke kunne undgå at påkøre ham.

Alka Forsikring forklarede, at de modtog en regresanmodning fra modpartens selskab, som mente, at klageren havde overtrådt sin vigepligt. Alka kontaktede klageren og meddelte, at han ville blive pålagt skylden, da han var for langt fremme. Selskabet opkrævede skadesudgiften, da den var mindre end selvrisikoen.

Klageren anførte, at han satte farten ned og standsede ved udmundingen til den tværgående vej, men modparten ikke kunne nå at bremse eller undvige. Modpartens selskab oplyste, at klageren var kommet for langt frem og bremsede, hvorved deres part ramte ham. Uenigheden drejer sig om, hvorvidt modparten havde mulighed for at undvige.

Alka henviste til Færdselslovens § 26, stk. 4, der omhandler højre-vigepligt, og Færdselslovens § 26, stk. 5, der fastslår, at den vigepligtige skal tilkendegive dette ved at nedsætte hastigheden eller standse i tide. Selskabet henviste også til praksis om, at højre-vigepligt anses for overtrådt, hvis der er kørt så langt frem, at der kan opstå tvivl om overholdelse af vigepligten. De mente, at klageren havde overtrådt sin vigepligt ved at have bilens front for langt fremme i modpartens kørebane, og at der ikke forelå dokumentation for kørselsfejl fra modpartens side.

Alka henviste desuden til forsikringsbetingelserne om selvrisiko.

Nævnet fandt efter en gennemgang af sagen, at en retsafgørelse mest sandsynligt ville resultere i, at klageren ville blive pålagt det fulde ansvar for uheldet. På det foreliggende grundlag kunne nævnet derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.