Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for arbejdsløshedsforsikring

Dato

3. september 2012

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Arbejdsløshedsf

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Topdanmark

Dokument

Klageren havde en tillægsforsikring ved arbejdsløshed for akademikere i Topdanmark Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at dække én måneds ydelse i forbindelse med en af ham anset uberettiget afskedigelse.

Selskabet afviste udbetaling, da klageren var ansat i en tidsbegrænset stilling ved tegning af forsikringen, og fordi klageren blev opsagt i initialkarensperioden på 9 måneder efter tegningstidspunktet.

Det fremgår, at klageren underskrev tilmelding til forsikringen den 15/8 2008, og at selskabet bekræftede oprettelsen med virkning fra 1/9 2008.

Den 2/10 2008 modtog klageren meddelelse om ansættelsesophør pr. 30/9 2009, idet hans stilling som forskningsprofessor udløb 30/4 2009, hvorefter han overgik til en stilling som seniorforsker.

Klageren anmeldte ufrivillig arbejdsløshed til selskabet den 23/11 2009, hvoraf det fremgik, at ansættelsesforholdet ophørte 1/10 2009, og at han havde vidst, at han ville blive arbejdsløs fra den 2/10 2008.

Den 27/11 2009 opsagde klageren forsikringen pr. 1/12 2009, da han havde fået arbejde i udlandet.

Selskabet afviste udbetaling med henvisning til tidsbegrænset kontrakt og at ansættelsesforholdet var afsluttet inden for 2 år fra forsikringens ikrafttrædelsesdato.

Klageren anførte, at han var fastansat og ikke havde kendskab til opsigelsen ved forsikringens ikrafttrædelse. Han mente at være berettiget til 22.000 kr.

Selskabet fastholdt, at klageren blev opsagt i initialkarensperioden, og at han vidste, at ansættelsen var tidsbegrænset og ville ophøre inden for 2 år efter ansøgningen om forsikringen. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes § 6, stk. 1, litra f.

Nævnet lægger til grund, at klageren den 2/10 2008 fik besked om sin opsigelse pr. 1/10 2009, og at forsikringen trådte i kraft 1/9 2008. Nævnet finder, at klageren fik kendskab til sin opsigelse inden udløbet af initialkarensperioden på 9 måneder, jf. forsikringsbetingelsernes § 5, stk. 5, litra d.

På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Afgørelse:

Klageren får ikke medhold.

Lignende afgørelser