Sag om erstatning for stjålet speedbåd og præmietilbagebetaling

Sagens omstændigheder

Klageren havde en lystfartøjsforsikring i Lloyd's v/First Marine A/S. I juni 2011 blev hans speedbåd af fabrikatet Aquatron 2350 SC, årgang 2003, stjålet. Klageren anmeldte tyveriet til selskabet.

Selskabet tilbød en erstatning for båden på 153.000 kr. før fradrag af selvrisiko, hvilket ifølge selskabet svarede til bådens værdi. Selskabet afviste at tilbagebetale præmie for perioden efter tyveriet, da præmietilbagebetaling ifølge forsikringsbetingelserne kun sker ved ejerskifte.

En taksatorrapport ansatte bådens handelsværdi til 153.000 kr. baseret på europæiske salgslister for både i samme stand og årgang. Klageren accepterede erstatningen for traileren på 30.000 kr., men var uenig i erstatningssummen for selve båden.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren mente, at erstatningssummen for båden var for lav, og at båden var mere værd end de 153.000 kr. Han henviste til, at han havde forsikret båden for 200.000 kr., og at båden var i god stand. Han fremhævede også, at der var blevet ofret et betydeligt beløb på reparationer af båden.

Klageren anførte desuden, at han burde have tilbagebetalt præmie for den resterende forsikringsperiode efter tyveriet.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt, at den udbetalte erstatning svarede til bådens værdi. Selskabet henviste til taksatorrapporten, der ansatte bådens værdi til 153.000 kr. Selskabet afviste at tilbagebetale præmie med henvisning til forsikringsbetingelserne, hvor præmietilbagebetaling kun sker ved ejerskifte.

Selskabet henviste til, at klagerens båd manglede dokumentation for CE-mærkning og skrognummer, hvilket ville vanskeliggøre et salg og påvirke handelsprisen negativt.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at bådens værdi på tyveritidspunktet oversteg det erstatningsbeløb, som selskabet havde udbetalt. Nævnet bemærkede, at der ikke var tale om en takseret police. På det foreliggende grundlag kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning, men udelukkede ikke, at en nærmere bevisførelse ved en domstol vedrørende bådens værdi kunne begrunde et andet resultat.

Nævnet fandt desuden, at selskabet i almindelighed ikke skal tilbagebetale præmie i tilfælde, hvor den forsikrede interesse er gået til grunde ved en forsikringsbegivenhed, for hvilken der udbetales erstatning, som i dette tilfælde med tyveri. Der sås ikke at være en fast praksis for det modsatte inden for lystfartøjsforsikring, og nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at tilbagebetale præmien vedrørende den periode, der ligger efter tyveriet.

Med disse forbehold blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.