Sag om lystfartøjsforsikring: Tvist om erstatningssum efter tyveri af speedbåd

Klageren har en lystfartøjsforsikring i Søassuranceforeningen "Ærø" G/S og klager over erstatningens størrelse efter et tyveri af en speedbåd, en Regal 1900 LSR, byggeår 1997. Klageren er desuden utilfreds med selskabets sagsbehandling.

Selskabet har udbetalt 78.700 kr. efter fradrag af selvrisiko, i overensstemmelse med taksatorens opgørelse.

Sagens baggrund

Båden blev stjålet i april 2010. Selskabet afviste først dækning, da traileren ikke var tilstrækkeligt sikret. Efter behandling i Ankenævnet (sag nr. 78.628) blev det afgjort, at tyveriet var dækningsberettigende, men selve erstatningsopgørelsen blev ikke behandlet.

Klageren indgav på ny klage den 11/8 2011, hvor han anførte:

• Utilfredshed med sagsbehandlingen og den udbetalte erstatningssum.
• Bådens værdi var forsikret for 165.000 kr., hvilket var baseret på en vurdering fra Arbejdernes Landsbanks vurderingseksperter.
• Han modtog 78.700 kr. under protest og med forbehold for at klage over beløbets størrelse.
• Han mente at selskabet skyldte renter af beløbet.
• Han mente at selskabet skulle betale en værdi svarende til indkøb af en tilsvarende båd.

Selskabet anførte:

• De accepterede Ankenævnets tidligere kendelse.
• Klageren havde ændret adresse, hvorfor en check ikke var kommet frem.
• De havde hurtigst muligt sørget for at udbetale erstatningen, da de konstaterede at checken ikke var hævet.
• Klageren ville modtage renter, og en opgørelse ville blive lavet efter sommerferien.
• Erstatningen var opgjort af en taksator til 85.000 kr., og erstatningen kan ikke være højere end handelsværdien på skadestidspunktet.

Nævnet udtaler, at klageren ikke har godtgjort, at der er tale om en takseret police, og erstatningen skal derfor fastsættes til bådens handelsværdi. Da størrelsen af denne værdi ikke kan afgøres uden en nærmere bevisførelse, som ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må foregå ved domstolene, afstår nævnet fra at viderebehandle sagen med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter.

Som følge heraf kan nævnet ikke afgøre sagen.