Afvisning af dækning for ansvarsskade sket under firmafest
Dato
25. juni 2012
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ansvar
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Topdanmark
Dokument
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Topdanmark Forsikring A/S' afvisning af at dække en ansvarsskade. Klageren havde en hjemforsikring hos Topdanmark.
Sagens omstændigheder
Klageren anmeldte, at han til en firmafest den 3. september 2011 snublede over en stearinfakkel og derved påførte en kollega andengradsforbrændinger på benet samt ødelagde hendes sko.
Parternes argumenter
Klageren mente, at der var tale om uagtsomhed fra hans side, og at han dermed var erstatningspligtig. Han ønskede, at Topdanmark skulle anerkende hans erstatningsansvar og udbetale erstatning til skadelidte.
Topdanmark afviste dækning med henvisning til, at skaden var sket ved udøvelse af erhverv, hvilket er undtaget i forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at hændelsen fandt sted i forbindelse med en koncernfest, og at skadelidte eventuelt kunne rette krav mod arbejdsgiveren eller arrangøren af festen. Topdanmark anførte desuden subsidiært, at forsikringstageren ikke havde handlet culpøst, og at der var tale om et hændeligt uheld.
Forsikringsbetingelser
Af forsikringsbetingelserne fremgår det, at forsikringen dækker erstatningsansvar for skade på personer, ting og dyr, som de forsikrede som privatpersoner er blevet erstatningsansvarlige for. Dog dækkes ikke ansvar for skade, der sker i forbindelse med erhverv eller arbejde for andre.
Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning, da skaden var sket i forbindelse med erhverv, hvilket er undtaget dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt C om "Erhverv og arbejde for andre".
Lignende afgørelser