Afvisning af dækning for ansvarsskade efter fald under gåtur med hund
Dato
25. juni 2012
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Husdyr
Afgørelse
Klager medhold
Firma navn
Alm. Brand
Dokument
Lovreferencer
Klageren har en hundeforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over selskabets afvisning af at dække en ansvarsskade. Skaden skete, da klagerens svigermor, mens hun gik tur med hunden, faldt og kom til skade, da hunden pludselig løb efter en kat.
Sagens omstændigheder
Klagerens svigermor faldt og beskadigede sit hoved og skulder den 2/8 2011, da hun gik tur med klagerens hund. Hunden løb pludselig efter en kat, og svigermoren faldt, da hun forsøgte at holde fast i hundens snor.
Parternes argumenter
Klageren mener, at hendes svigermor ikke var forberedt på, at hunden pludselig ville løbe efter en kat, og at svigermoren ikke er besidder af hunden. Klageren henviser til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring.
Selskabet afviser dækning, da de mener, at klagerens svigermor har accepteret risikoen ved at gå tur med hunden. Selskabet anfører, at det er en normal reaktion for en hund at løbe efter en kat, og at skadelidte derfor har accepteret risikoen for en sådan hændelse. Selskabet henviser til flere tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring.
Nævnet finder, at klagerens svigermor ikke kan anses som besidder af hunden efter at have gået tur med den i 15 minutter, selv om hun tidligere har gået tur med den.
Svigermoderen kom til skade, da klagerens hund pludselig løb efter en kat, og svigermoderen derved mistede balancen. Nævnet finder, at dette hændelsesforløb gik ud over, hvad klagerens svigermor burde være forberedt på. Der er derfor ikke under henvisning til accept af risiko grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte.
Som følge heraf bestemmes:
Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal anerkende at være forpligtet til at yde erstatning for den anmeldte skade.
Lignende afgørelser