Sag om forældelse af krav på méngodtgørelse efter knæskade

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en årsrejseforsikring med ulykkesdækning hos Europæiske Rejseforsikring A/S. Klageren er utilfreds med selskabets afvisning af at udbetale méngodtgørelse efter en knæskade, der skete under en rejse den 12. februar 2006.

Sagens omstændigheder

• Klageren kom til skade med sit knæ under en rejse i februar 2006.
• Europæiske Rejseforsikring A/S (herefter ER) dækkede i 2006 udgifter til lægebehandling, hjemtransport og udbetalte erstatning for ødelagt ferie.
• I 2011 afviste ER at yde dækning for varige mén, da de mente, at kravet var forældet efter både den 2-årige og 3-årige forældelsesregel i Forsikringsaftaleloven § 29.
• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte klagerens méngrad til 12 % ved afgørelse af 9. september 2011.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at selskabet var bekendt med skaden siden 2006 og burde have udbedt sig en speciallægeerklæring tidligere. Hun har ikke rejst erstatningskrav før nu, da hun håbede, at generne ville forsvinde.
• Selskabet anfører, at klagerens tilstand var stationær ved udgangen af 2006, og at klageren kontaktede dem telefonisk i februar 2007 vedrørende dækning for varige mén. Selskabet bad om lægelige oplysninger, som de ikke modtog, hvorefter sagen blev lukket. Selskabet mener, at kravet er forældet, da klageren først genoptog sagen i februar 2011.

Nævnet fandt, at klageren allerede i 2007 havde tilstrækkelig viden om følgerne af hændelsen den 12. februar 2006, så forældelsesfristen skulle regnes fra dette tidspunkt. Derfor var klagerens krav mod selskabet forældet senest i 2010, jf. Forsikringsaftaleloven § 29.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.