Sag om afvist dækning for snetrykskade på fritidshus

Sagen drejer sig om en fritidshusforsikring, hvor forsikringstagerne klager over, at Alm. Brand Forsikring A/S har afvist at dække en anmeldt snetrykskade. Selskabet begrunder afvisningen med, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at der foreligger en dækningsberettigende skade, at klageren havde kendskab til problemer med nedsunket loft i 2004, og at klagerne ikke har opfyldt anvisninger fra en tømrermester i 2004. Selskabet henviser også til en taksators vurdering.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 6. juni 2011, at tag og loft på fritidshuset var blevet trykket i løbet af vinteren 2010/2011. En tømrer besigtigede skaden og noterede nedbøjede spær i skotrenden og et nedbulet loft i stuen. Tømreren kunne ikke afgøre, om skaden skyldtes snetryk eller tidens tand. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker snetrykskader, når der er tale om fejlkonstruktion.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at taget var blevet skiftet i 2004, og at det herefter var fuldstændigt lige og uden trykskader. Han fremlagde billeddokumentation herfor. Han henviste også til, at der havde været meget sne i området i den pågældende vinter. Klageren bestred, at der var tale om en fejlkonstruktion, idet huset er opført i 1971, og det oprindelige hus stadig står uden fjernelse af bærende konstruktioner. Han henviste til en tilstandsrapport fra 2004, der ikke nævnte fejlkonstruktioner.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at klagerne ikke havde sandsynliggjort, at skaden berettigede til erstatning. Selskabet henviste til tømrerens besigtigelse, hvor der blev konstateret mindre nedbøjning af tag og loft. Selskabet anførte, at klageren allerede inden vinteren 2010-11 var vidende om, at husets tag og loft var behæftet med nedbøjning. Selskabet henviste til, at klagerne i forbindelse med køb af fritidshuset i 2004 havde oprettet en ejerskifteforsikring, hvortil der blev anmeldt forhold vedrørende tagplader og manglende udluftningshætter. Selskabet henviste også til en e-mail fra tømrermesteren, der beskrev arbejde udført på loftet i 2004, hvor spærfoden blev rettet op.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om en snetrykskade eller en anden skade, der var omfattet af bygningsforsikringen. På det foreliggende grundlag kunne nævnet derfor ikke pålægge selskabet at udbetale erstatning. Klageren fik derfor ikke medhold.