Afslag på invalidepension og bidragsfritagelse grundet manglende dokumentation for erhvervsevnetab

Klageren havde en firmapensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i AP Pension og klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale invalidepension samt yde bidragsfritagelse. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at klagerens erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen i ethvert erhverv på grund af sygdom eller ulykke. Subsidiært anførte selskabet, at erhvervsevnetabet var indtrådt, før pensionsordningen trådte i kraft, og at klageren ikke havde dokumenteret, at hans indtjeningsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Klageren, der er født i 1947 og oprindeligt er udlært blikkenslager/rørlægger, havde fået tilkendt fleksjob med virkning fra den 1/9 2011. Han ansøgte om invalidepension og bidragsfritagelse i marts 2011, begrundet med nedsat koncentrationsevne, udtrætning og stress, der forhindrede ham i at udføre sit arbejde som produktchef på fuld tid. Han oplyste, at han første gang mærkede noget til lidelsen den 27/8 2010, og at han havde haft en arbejdsulykke den 13/11 2007. Han var ansat på halv tid fra den 23/9 2010 til den 1/12 2010, hvorefter han fratrådte sin stilling og blev fuldtidssygemeldt.

Selskabet modtog diverse lægelige og kommunale oplysninger, herunder neurologiske speciallægeerklæringer fra 2008 og 2009, en speciallægeerklæring fra en øjenlæge fra 2010, en helbredsattest fra klagerens egen læge fra 2010, et lægeskøn fra en kommunal lægekonsulent fra 2011 samt erklæringer fra specialister i neuropsykologi og psykotraumatologi fra 2011. Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet, at klageren havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 30 % som følge af ulykken den 13/11 2007.

Klageren krævede, at selskabet anerkendte, at hans erhvervsevne var nedsat med halvdelen, og at han var berettiget til dækning ved tab af erhvervsevnen. Selskabet fastholdt, at klageren ikke var berettiget til dækning i henhold til de gældende forsikringsbetingelser.

Selskabet anførte, at klagerens tilstand var stationær allerede i april 2009, og at betingelserne for udbetaling af midlertidig invalidepension derfor ikke var opfyldt i forsikringstiden. Selskabet vurderede, at der ikke var dokumentation for, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst 1/2 i ethvert erhverv. Selskabet anførte endvidere, at klageren selv havde opsagt sin stilling, og at han var ansat i sit eget ApS, hvor han selv kunne indrette sin arbejdsdag. Selskabet havde indhentet en second opinion, der var enslydende med selskabets lægekonsulents vurdering.

Selskabet anførte desuden, at såfremt Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevne var nedsat varigt med 1/2 i ethvert erhverv, skulle selskabet gøre gældende, at forsikringsbegivenheden var indtrådt allerede i april 2009, og at der derfor ikke var dækning efter skadesvirkningsprincippet. Selskabet anførte endvidere, at klageren ikke havde dokumenteret, at hans indtjeningsevne var nedsat med mindst 1/2, idet han havde en indtjening på 635.000 kr. i sit fleksjob.

Nævnet fandt, at klagerens erhvervsevnetab ikke var nedsat i dækningsberettigende grad allerede henset til hans helbredstilstand, da forsikringen trådte i kraft. Derfor fandt nævnet det ikke godtgjort, at klageren opfyldte betingelserne for udbetaling af invalidepension samt bidragsfritagelse, hverken ved midlertidig eller varig erhvervsevnenedsættelse. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning. Som følge heraf fik klageren ikke medhold.