Uenighed om erstatningssum for stjålne smykker efter indbrud

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over størrelsen af den erstatning, som ETU Forsikring A/S har udbetalt i forbindelse med et indbrudstyveri. Klageren havde indbrud i sin lejlighed den 29. november 2010, hvor en række genstande, herunder smykker, blev stjålet.

Klagerens påstand

Klageren har fremsendt et krav på 73.318 kr. for de stjålne smykker. Hun begrunder dette med, at mange af smykkerne er arvestykker med stor affektionsværdi, og har fremlagt en vurdering fra en guldsmed, der opgør smykkernes samlede værdi til det pågældende beløb. Klageren ønsker en højere erstatning for de mistede smykker, der nærmer sig vurderingen fra forsikringsrådgiveren.

Selskabets påstand

Selskabet har skønsmæssigt udbetalt 13.770 kr. for smykkerne, idet de mener, at klageren ikke har dokumenteret kravets størrelse. Selskabet henviser til, at forsikringsbetingelsernes punkt 7.6 fastslår, at man for at få erstatning skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft de beskadigede eller stjålne genstande, samt at alder og genanskaffelsespris er som anført i skadeanmeldelsen. Selskabet anerkender, at der er fremvist foto af nogle smykker, men mener ikke, at en efterfølgende prisoplysning fra en guldsmed er tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse af kravet.

Ankenævnet finder, at det ikke er muligt at vurdere, hvem der har ret ud fra de foreliggende oplysninger. Nævnet vurderer, at det vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet, og at en eventuel bevisførelse må ske ved domstolene.

Som følge heraf bestemmer nævnet, at det ikke kan afgøre sagen.