Sag om afvisning af præmiefritagelse og invaliderente efter tidligere afgørelse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Nordea Pension har afvist, at hans helbredstilstand er forringet i en sådan grad, at han er berettiget til præmiefritagelse og invaliderente. Klageren havde en pensionsforsikring i Nordea Pension.

Sagens baggrund

Klageren havde tidligere fået afvist sin sag ved Ankenævnet for Forsikring den 14. april 2009, hvor nævnet fandt, at han ikke havde godtgjort, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.

Klageren henviste til en speciallægeerklæring fra 12. juni 2010, der beskrev hans helbredstilstand som forringet med nedsat funktionsevne og erhvervsevne. Han arbejdede 9 timer om ugen i et fleksjob.

Nordea Pension fastholdt, at der ikke var fremkommet helbredsmæssige oplysninger, der ændrede deres tidligere vurdering. Selskabet tilkendte dog præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension fra 20. oktober 2011 til 1. juni 2012 på baggrund af en efterfølgende diskusprolaps.

Nordea Pension anførte, at speciallægeerklæringen fra 12. juni 2010 var stort set identisk med en tidligere erklæring, og at der ikke var foretaget yderligere undersøgelser. Selskabet mente ikke, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3.

Selskabet ønskede at indhente en speciallægeerklæring fra en psykiater med speciale inden for funktionelle lidelser, men parterne kunne ikke blive enige om lægevalget. Selskabet henviste til Højesteretsdom U.2007.846H, der fastslår, at kommunens vurdering af arbejdsevnen ikke beviser eller skaber formodning om erhvervsevnetabet.

Klagerens advokat anførte, at Nordea forsøgte at psykologisere klientens lidelse, og at der var tale om en somatisk sygdom. Advokaten fremhævede, at klienten havde flere diskusprolapser og spinal stenose. Han mente, at det var dokumenteret, at erhvervsevnen var nedsat med 2/3, og at Nordea var forpligtet til at udbetale.

Nævnet fandt, at parterne ikke kunne blive enige om, hvilken speciallæge der skulle udfærdige erklæringen, og afgjorde derfor sagen på det foreliggende grundlag. Efter gennemgang af det lægelige materiale fandt nævnet det ikke bevist, at klageren havde mistet 2/3 af sin erhvervsevne i perioden fra 14. april 2009 til 20. oktober 2011, hvor selskabet anerkendte dækningspligten som følge af klagerens operation for diskusprolaps.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.