Dom om forsøg på vold og knivbesiddelse – strafnedsættelse og betinget udvisning

Sagen omhandler en ankesag mod en tiltalt, der i første instans blev dømt af Retten i Sønderborg for forhold, der involverede besiddelse af en kniv og forsøg på vold. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, herunder ubetinget fængsel og ubetinget udvisning, mens tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse eller stadfæstelse. Anklagemyndigheden frafaldt desuden påstanden om konfiskation af en kniv.

Sagens Baggrund

Tiltalte, en iransk statsborger, var 17 år gammel på gerningstidspunktet og var kommet til Danmark få dage forinden sammen med sin bror og dennes hustru, som han betragter som sin nærmeste familie, da hans forældre er døde. Han havde søgt asyl i Danmark og boede på et asylcenter. Episoden, der førte til sagen, opstod i forbindelse med en tumult på asylcentret, hvor tiltaltes bror var involveret.

Anklagemyndighedens Påstande

• Skærpelse af fængselsstraffen til ubetinget.
• Ubetinget udvisning.
• Under hovedforhandlingen nedlagde anklagemyndigheden påstand om frifindelse for byretsdommens bestemmelse om konfiskation af en kniv.

Tiltaltes Påstande

• Frifindelse.
• Subsidiært formildelse af straffen.
• Mest subsidiært stadfæstelse af byretsdommen.

Forklaringer

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han er født den 2. dato i 1998, ikke den 1. dato som angivet i byrettens dom. Han benægtede at have angrebet nogen med en kniv eller at have haft en kniv med udenfor. Han løb hen mod en forsamling af personer, men ikke mod en bestemt person. Han så personer med støvsugerrør, men ingen kniv. Den kniv, der blev fundet under ransagningen, lå i en kasse, der allerede var på værelset, da han flyttede ind, og han vidste ikke, at den var der, eller havde rørt den. Efter episoden blev han sendt til asylcentret Dronninglund, hvor han går i skole og hjælper med tolkearbejde. Han har været i Danmark i næsten et år uden yderligere politisager.

Forurettedes Forklaring

Forurettede forklarede, at tiltalte kom løbende ud fra sit værelse og direkte hen mod ham med en kniv løftet. Tiltalte blev stoppet af andre personer, men forsøgte igen at løbe hen mod ham. Forurettede mente, at kniven, tiltalte havde i hånden, ikke var den samme som den, der ses på et foto i ekstraktet. Han havde tidligere haft en diskussion med tiltaltes bror.

Vidneforklaringer (V1 og V2)

• V1 forklarede, at Forurettede fungerede som "chairman" (vagtfunktion) på centret. Hun så tiltalte komme løbende ud med en kniv, springe over et stakit og løbe mod Forurettede. Hun så de tre familier rette deres vrede mod Forurettede og råbte til V2, at de skulle løbe tilbage til kontoret. Kniven var savtakket med sølvfarvet skæfte.
• V2 forklarede, at tiltalte kom løbende ud fra sit værelse og syntes at ville have fat i Forurettede, selvom andre forsøgte at holde ham tilbage. Tiltalte råbte og pegede mod Forurettede og blev stoppet 2-3 meter fra ham. V2 så ikke en kniv, men kunne ikke udelukke, at tiltalte havde en. Han stod halvvejs med ryggen til tiltalte.

Skyldsspørgsmålet

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at tiltalte var skyldig. Vedrørende forhold 3 fandt landsretten, at det ikke var bevist, at den kniv, tiltalte anvendte, var den samme kniv, som byretten havde konfiskeret. Det blev dog fastslået, at kniven havde en klinge på over 12 cm.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat i henhold til de bestemmelser, der var anført i byrettens dom, med den tilføjelse, at forhold 3 nu straffes efter Lov om knive og blankvåben mv. § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Retten lagde til grund, at der var tale om forsøg på vold efter Straffeloven § 245, stk. 1. Handlingen blev anset for at være en uoverlagt og impulsiv handling begået af den 17-årige tiltalte, der reagerede på, at hans bror var involveret i tumult. På baggrund heraf blev straffen nedsat til fængsel i 60 dage og gjort betinget.

Konfiskation

Tiltalte blev frifundet for påstanden om konfiskation af en brødkniv, da anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse herfor.

Udvisningsspørgsmålet

Baggrund for Udvisning

Betingelserne for udvisning af tiltalte efter Udlændingeloven § 24, nr. 2 blev fundet opfyldt. Ifølge Udlændingeloven § 26, stk. 2 skulle tiltalte herefter udvises, medmindre dette ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

Tiltalte er iransk statsborger og var 17 år, da forholdet blev begået. Han var kommet til Danmark få dage forinden sammen med sin bror og dennes hustru, som han betragter som sin familie, da hans forældre er døde. Han har ingen nær familie i Iran og har søgt asyl i Danmark.

Proportionalitetsvurdering

Landsretten vurderede, at en udvisning ville udgøre et indgreb i tiltaltes privatliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2 er opfyldt. Udvisningen har hjemmel i udlændingeloven og tjener legitime formål som forebyggelse af uro eller forbrydelse.

Ved proportionalitetsafvejningen lagde landsretten vægt på, at kriminaliteten var begået af tiltalte som 17-årig, og at kriminalitetens alvor var relativt begrænset. Med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens praksis (bl.a. Maslov mod Østrig) blev det fremhævet, at der er et særligt hensyn til barnets interesser ved udvisning som følge af kriminalitet begået som mindreårig. Landsretten fandt, at en udvisning – trods tiltaltes korte ophold og begrænsede tilknytning til Danmark – ville udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv og dermed være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:

• Straffen nedsættes til fængsel i 60 dage og gøres betinget på de vilkår, der er anført i byrettens dom.
• Bestemmelsen om konfiskation af en brødkniv udgår.
• Prøvetiden for den betingede udvisning regnes fra denne dom.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.