Sag om ansvarsfordeling ved u-vending og påkørsel bagfra

Klageren havde en autoforsikring i Lærerstandens Brandforsikring G/S og klagede over selskabets ansvarsfordeling i forbindelse med et færdselsuheld den 15. april 2011. Klageren foretog en u-vending og blev påkørt bagfra. Selskabet fastholdt, at klageren var ansvarlig for uheldet.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at han havde orienteret sig i bakspejlet og vurderet, at den bagfrakommende bil var langt nok væk til, at en u-vending kunne foretages uden fare.
• Han mente, at u-vendingen burde betragtes som et venstresving efter Færdselsloven § 16, stk. 4.
• Klageren henviste til Færdselsloven § 15, stk. 3 og anførte, at modparten havde erkendt uopmærksomhed umiddelbart efter uheldet, hvilket hans søn kunne bevidne.

Selskabets påstande

• Selskabet fastholdt, at klageren havde den fulde skyld, da en u-vending skal foretages uden fare eller ulempe for andre trafikanter, jf. Færdselsloven § 18, stk. 1.
• Selskabet anførte, at modpartens eventuelle udtalelser umiddelbart efter uheldet ikke kunne tillægges betydning for skyldsfordelingen.
• Selskabet afviste, at der var forhold, såsom en betydelig hastighedsoverskridelse fra modpartens side, der kunne statuere medvirken.

Nævnet fandt, at selskabets afgørelse var i overensstemmelse med retspraksis i den konkrete færdselssituation og kunne derfor ikke kritiseres. Klageren fik derfor ikke medhold.