Sag om erstatning for cykeltyveri og rådgivningsfejl vedrørende forsikringsdækning

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over den erstatning, Runa Forsikring A/S har udbetalt efter et tyveri af to cykler fra et kælderrum, samt utilfredshed med tidligere rådgivning vedrørende forsikringens dækning ved cykeltyveri.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren havde en Familiens Basisforsikring II hos Runa Forsikring A/S.
• Den 29. december 2010 blev der stjålet to mountainbikes og cykeldele fra forsikringstagerens kælderrum.
• Forsikringstageren klagede over, at den udbetalte erstatning ikke dækkede anskaffelsesprisen for tilsvarende cykler.
• Klageren henviste til, at han i 2008 havde fået stjålet cykler og efterfølgende kontaktede Runa Forsikring for at sikre bedre dækning. Han forhøjede sin forsikringssum efter rådgivning fra en assurandør, da den daværende cykelforsikring havde en maksimal udbetaling på 20.000 kr.
• Forsikringstageren mente, at han havde handlet i god tro, da han havde fået rådgivning og tidligere udbetalinger.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerens påstand: Forsikringstageren krævede yderligere erstatning på 25.228 kr., da han mente at have forsikret sig til dette beløb.
• Selskabets argumentation: Selskabet henviste til, at erstatningen var opgjort i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, hvor der er en maksimal dækning for cykler på 2% af forsikringssummen per forsikringsbegivenhed. Selskabet anførte, at forsikringstageren var bekendt med denne begrænsning og havde mulighed for at forhøje forsikringssummen yderligere.

Dokumentation

• Klageskema underskrevet af klageren den 27. juni 2011.
• Klagebrev modtaget af selskabet den 4. marts 2011.
• Mailkorrespondance mellem selskabsmedarbejder og en anden forsikringstager om dækning af cykeltyveri fra et aflåst skur.
• Forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at der er en maksimal dækning på 2% af forsikringssummen for cykler pr. forsikringsbegivenhed.

Ankenævnet fandt, at det ikke var bevist, at selskabet havde ydet fejlagtig eller mangelfuld rådgivning. Da selskabets erstatningsopgørelse var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Klageren fik derfor ikke medhold.