Sag om erstatningsopgørelse efter brandskade på indbogenstande

Klageren havde en familieforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse for en række indbogenstande, der blev beskadiget i forbindelse med en brand. Selskabet havde udbetalt en samlet erstatning på 22.330 kr. og henviste til, at erstatningen var opgjort i henhold til forsikringsbetingelserne.

Sagens omstændigheder

Den 20. december 2010 anmeldte klageren, at hendes bil var brændt, og at der i bagagerummet var en del indbogenstande, herunder en minkpels, nogle ægte tæpper og malerier. Selskabets taksator besigtigede forholdet den 5. januar 2011. Da klageren ikke kunne fremlægge dokumentation for kravets størrelse, blev pelsen indleveret til vurdering i en pelsforretning, mens malerierne og tæpperne blev vurderet af et kunstgalleri. Selskabet udbetalte herefter erstatning svarende til vurderingerne.

Klageren gjorde gældende, at taksator ved sit besøg lovede hende en erstatning på 28.000 kr. for pelsen og 1.000 kr. for hvert billede. Hun ønskede en samlet erstatning på ca. 51.000 kr.

Selskabets argumenter

Selskabets taksator afviste at have lovet klageren de påståede beløb. Selskabet anførte, at klageren ikke kunne fremskaffe købskvitteringer for de brændte genstande. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 21 og Forsikringsaftaleloven § 22, hvor det fremgår, at det er klageren, der skal sandsynliggøre/dokumentere, at begivenheden er sket samt sandsynliggøre/dokumentere sit krav. Da klageren ikke kunne det, blev erstatningen opgjort skønsmæssigt.

Selskabet fik pelsen vurderet til en dagspris på ca. 8.000 til 10.000 kr. og erstattede pelsen med 10.000 kr. Malerierne og tæpperne blev vurderet af et kunstgalleri. Selskabet havde tidligere oplyst klageren om, at hun kunne komme med yderligere oplysninger, hvis hun mente, at genstandene var vurderet ud fra forkerte oplysninger.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse, da den var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt det heller ikke bevist, at taksator havde givet tilsagn om at yde dækning i videre omfang.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.