Afvisning af retshjælpsdækning til retssag om méngrad

Klageren havde en retshjælpsforsikring i Aros Forsikring og klagede over selskabets afvisning af retshjælpsdækning til en retssag mod selskabet vedrørende hans méngrad efter en skiulykke i Norge, hvor han brækkede begge hælknogler. Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet hans méngrad til 25 %, hvilket klageren ikke var tilfreds med. Hans advokat udtaget derfor stævning mod selskabet med påstand om forhøjelse af méngraden til 45 %. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at sagen kunne behandles af Ankenævnet for Forsikring.

Klagerens argumenter

• Klagerens advokat anførte, at der var en klar bevægelsesindskrænkning i begge ankler, og at méngraden burde ligge over 15 % pr. fod.
• Advokaten mente, at der var en åbenbar diskrepans mellem Arbejdsskadestyrelsens vurdering på 20 % og begrundelsen, der indikerede 30 %.
• Det blev fremhævet, at Aros Forsikring ikke havde forholdt sig til skaden og en medicinsk vurdering af denne, men blot henvist til Arbejdsskadestyrelsens vurdering.
• Klager anførte, at der var en uheldig sammenblanding mellem Aros Forsikring som ulykkesforsikringsselskab og Aros Forsikring som retshjælpsforsikringsselskab.
• Klager mente, at en Ankenævnsbehandling ikke var hensigtsmæssig, da der var behov for mundtlige partsforklaringer og vidneforklaringer.

Selskabets argumenter

• Selskabets advokat anførte, at klagerens krav var uberettiget og ikke skønnedes rimeligt.
• Advokaten henviste til de generelle forsikringsbetingelser for retshjælpsforsikring § 7, hvorved det bestemmes, at sikrede er pligtig til at udnytte en eventuel klageinstans i forbindelse med sin sag.
• Selskabet afviste, at der var tale om en sammenblanding af retshjælpsafdelingen og ulykkesafdelingen.
• Selskabet fastholdt, at sagen var egnet til nævnsbehandling jf. forsikringsbetingelsernes § 7.

Nævnet fandt, at spørgsmålet om klagerens méngrad kunne afgøres af nævnet selv, forelagt de relevante oplysninger. Da det ikke var åbenbart, at sagen nødvendiggjorde behandling ved domstolene, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde retshjælpsdækning til den påtænkte sag mod selskabet. Derfor fik klageren ikke medhold.