Afvisning af dækning for gulv i spisestue, vindue og punkteret rude under ejerskifteforsikring

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med ulovlighedsdækning hos Topdanmark Forsikring A/S. Han klagede over, at selskabet havde afvist at dække udskiftning af gulvet i spisestuen, reparation af et vindue i spisestuen samt udskiftning af en punkteret rude.

Selskabet havde anerkendt at dække udskiftning af gulvet i stuen, men afviste at udvide dækningen til spisestuen, da der var tale om to opdelte rum, og der ikke var konstateret skade på gulvet i spisestuen. Selskabet afviste at dække vinduet og den punkterede rude, da forholdene var nævnt i tilstandsrapporten.

Ejendommen er opført i 1966, og klageren erhvervede den pr. 1/3 2011. Klageren modtog en tilstandsrapport af 14/9 2010, hvoraf det fremgik, at der kunne forekomme punkterede termoruder, som ikke kunne konstateres visuelt. Rapporten nævnte også ældre og nedslidte vinduer med trænedbrydning, samt at vinduet i spisestuen var sunket (K2). Gulvkonstruktionen blev beskrevet som fjedrende/knirkende (K1).

Klageren anmeldte i december 2010 insektangreb i stuegulvet, og selskabet dækkede udskiftning af 22 m2 parketgulv i stuen. Klageren var utilfreds, da han mente, at stue og spisestue havde ét sammenhængende gulv.

I februar 2011 anmeldte klageren råd i rammen omkring et blyindfattet vindue i spisestuen samt en punkteret rude. Selskabets taksator afviste dækning for gulvet i spisestuen, da der ikke var tegn på trænedbrydning. Skaden på vinduet blev afvist med henvisning til tilstandsrapporten. Selskabet afviste ligeledes dækning for den punkterede rude.

Klageren anførte, at rumopdelingen var letvæg opstillet på det oprindelige gulv, og at K2-skaden på vinduet burde dækkes efter udvendig besigtigelse. Klageren ønskede dækning for gulv- og vinduesreparationer eller alternativt at få underkendt tilstandsrapporten.

Selskabet fastholdt, at de havde dækket skaden korrekt og henviste til, at der ikke var konstateret en aktuel bygningsskade eller risiko herfor på gulvet i spisestuen. Selskabet henviste til salgsopstillingen, hvor stuen og spisestuen var angivet som to rum. Selskabet henviste desuden til, at tilstandsrapporten beskrev vinduernes tilstand tilstrækkeligt, og at der var taget forbehold for ikke synlige punkterede termoruder. Selskabet mente, at klageren burde klage til disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.

Nævnet fandt, at gulvet i stuen havde en naturlig afgrænsning til gulvet i spisestuen, bl.a. med et bundstykke i døren, og at der ikke var konstateret skade eller nærliggende risiko herfor på gulvet i spisestuen. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af dækning til udskiftning af gulvet i spisestuen.

Nævnet fandt, at forholdene vedrørende vinduet i spisestuen og den punkterede rude ikke gik ud over, hvad klageren måtte kunne forvente på baggrund af tilstandsrapportens oplysninger. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af dækning.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.