PFA Pension: Afvisning af invalidepension til taxachauffør efter benbrud

Sagen drejer sig om en forsikret, der har en arbejdsmarkedspensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i PFA Pension. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at udbetale invalidepension og yde præmiefritagelse i perioden fra 3/4 2010 til 19/5 2010.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1957, arbejder som taxachauffør. Han anmeldte den 27/5 2010, at han havde været sygemeldt fra 2/1 2010 til 19/5 2010 på grund af et brækket ben. Han genoptog arbejdet som taxachauffør den 20/5 2010.

Af en lægeattest af 7/6 2010 fremgik det, at klageren skulle modtage fysioterapeutisk behandling fra ultimo april og en måned frem. Lægen vurderede, at klageren kunne deltage i sit hidtidige arbejde på fuld tid fra den 20/5 2010.

Selskabet modtog kopi af klagerens journal, hvoraf det fremgik, at klageren var indlagt til osteosyntese af venstresidig lateral malleolfraktur samt en lille bagkantsfraktur i tibia. Han blev opereret den 12/1 2010 og skulle gå med bandage i 5 uger. Den 16/2 2010 viste røntgen fin stilling af frakturen, og bandagen blev fjernet. Klageren blev instrueret i øvelser og afsluttet.

Parternes argumenter

PFA Pension afviste at yde forsikringsdækning, da de mente, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen efter karensperiodens udløb. De lagde vægt på, at klageren havde et ukompliceret brud, fin stilling af frakturen efter operationen, og at han havde fin bevægelse i fodleddet efter fjernelse af bandagen. De mente, at klageren kunne have genoptaget sit arbejde med passende skånehensyn.

Klageren anførte, at han ikke kunne udføre sit arbejde som taxachauffør, der inkluderede sygetransport, før den 19/5 2010. Han fremlagde udtalelser fra sin arbejdsgiver og taxavirksomhedens bestyrelsesformand, der bekræftede, at man ikke kunne køre taxa uden samtidig at kunne køre sygetransport.

Klageren henviste til, at han havde en forsikring hos PFA, der gav ret til erstatning, hvis man havde en periode med nedsat erhvervsevne, og at han var berettiget til erstatning i perioden 3. april - 19. maj 2010, efter karensperioden var udløbet.

Nævnet fandt, at PFA Pension ikke havde tilstrækkeligt godtgjort, at klageren kunne have genoptaget sit arbejde tidligere end han gjorde. Derfor skulle selskabet udbetale ydelser fra karensperiodens udløb den 3/4 2010 til den 19/5 2010.

Som følge heraf blev det bestemt, at PFA Pension skulle udbetale klageren ydelser og give præmiefritagelse fra den 3/4 2010 til den 19/5 2010.