Sag om afvisning af præmiefritagelse og invalidepension efter ophør af midlertidig dækning

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en firmapensionsordning i Nordea Pension. Han klager over, at selskabet har afvist at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter den 1/2 2011, da selskabet mener, at hans generelle erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad.

Baggrund

• Klageren er født i 1972 og uddannet cand.polit. og MBA. Han har arbejdet som konsulent, direktionsassistent og IT-direktør.
• Han anmeldte i juli 2007, at han havde været sygemeldt siden april 2007 på grund af diskusprolaps og var blevet opsagt pr. 31/10 2007. Lægeattest fra juni 2007 angav, at symptomerne havde været til stede siden 2002, og at han var blevet opereret i 2004 og 2007.
• Selskabet bevilgede præmiefritagelse og udbetaling ved tab af erhvervsevne fra august 2007, men stoppede udbetalingerne pr. 1/2 2011, da de vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat til halvdelen.
• Klageren blev ansat som it-projektleder i december 2010, men blev afskediget i november 2011 efter en hjernerystelse.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at der er klar dokumentation for, at hans generelle erhvervsevne er nedsat til minimum 1/2, og at han derfor er berettiget til præmiefritagelse og invalidepension. Han henviser til det kommunale afklaringsforløb, der viser, at han kun kan arbejde 10-12 timer ugentligt med de mest optimale skånehensyn, samt at han har daglige smerter, der betragtes som en kronisk kompleks smertetilstand.
• Nordea Pension fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen. De henviser til en speciallægeerklæring, der beskriver klageren som upåfaldende og i stand til at klare af- og påklædning samt hæl- og tågang uden problemer. Selskabet mener, at klageren med de rette skånehensyn bør kunne arbejde mere end halvdelen af normal arbejdstid i et ikke-rygbelastende arbejde. De anerkender, at klageren har skånehensyn, men vurderer, at der ikke er lægelig dokumentation for en nedsættelse af den generelle erhvervsevne med mindst halvdelen.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertal, hvor fire medlemmer fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Disse medlemmer mente derfor, at selskabet med rette havde afvist at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter den 1/2 2011. Et medlem af nævnet fandt derimod, at det var godtgjort, at klageren havde mistet halvdelen af sin erhvervsevne, baseret på en speciallægeerklæring og de øvrige lægelige og kommunale bilag i sagen.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.