Tvist om erstatning for tandskade under ulykkesforsikring

Klageren havde en ulykkesforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over størrelsen af den tilbudte erstatning for en tandskade. Klageren havde også en ulykkesforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S, som behandles i en separat sag. Klageren anmeldte skaden den 25/11 2010, og ifølge en tandlægeerklæring ville behandlingen koste 10.495,63 kr., inklusive diagnostisk og forebyggende grundydelse (DGF) og operativ fjernelse af to tænder. Selskaberne tilbød i alt 6.400,51 kr. i erstatning.

Klageren anførte, at Alka Forsikring manglede at betale 4.245,12 kr. plus morarenter, for dækning af de tre udtrukne tænder. Alka Forsikring bemærkede, at skaden også var anmeldt til Topdanmark, som havde foretaget den primære sagsbehandling. Alka Forsikring henholdt sig til Topdanmarks vurdering og tilbød at dække 6.400,51 kr., idet DFG ikke er en skaderelateret ydelse og honoraret for tandudtrækning var for højt. Alka Forsikring henviste til forsikringsbetingelserne, der dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling efter ulykkestilfælde, og at behandlingen skal godkendes inden påbegyndelse. Selskabet henviste til Forsikringsaftalelovens § 41 om dobbeltforsikring og Forsikringsaftaleloven § 39 om, at selskaberne ikke er forpligtet til at udrede en større erstatning end den lidte skade.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav om yderligere erstatning. Nævnet begrundede afgørelsen med, at forsikringstageren ikke havde fremlagt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Nævnet henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, om, at et forsikringsselskab ikke er forpligtet til at betale en større erstatning, end hvad der kræves til dækning af det lidte tab. Nævnet bemærkede desuden, at selvom der var tale om dobbeltforsikring, jf. Forsikringsaftaleloven § 41 - 44, gav dette ikke klageren ret til at få dækket mere end det faktiske tab.