Dom om overtrædelse af bogføringsloven og underslæb i forbindelse med drift af forening for socialt udsatte

Sagen omhandler en anke fra anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1), der var formand for velgørenhedsforeningen "Forening 1". Foreningen modtog betydelige offentlige og private midler, herunder ca. 1,8 mio. kr. fra Socialministeriet, til drift af et herberg for hjemløse i København. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af byrettens dom, mens Tiltalte 1 påstod frifindelse eller subsidiært formildelse.

Sagens Baggrund

Forening 1 blev stiftet med det formål at hjælpe socialt udsatte og hjemløse. Tiltalte 1 var formand for foreningen og den højest lønnede ansatte. Sagen drejer sig om alvorlige mangler i foreningens bogføring og økonomistyring samt et forhold om underslæb.

Tiltalte 1's Forklaring

Tiltalte 1 forklarede, at hun startede foreningen efter at have set en TV-udsendelse om hjemløse. Hun hævdede, at hendes primære rolle var at skaffe omtale og stå for den politiske håndtering af sagen, og at hun ikke interesserede sig for administration og økonomi. Hun underskrev ansøgninger til Socialministeriet som "tilskudsansvarlig", men fastholdt, at andre havde udarbejdet dem, og at hun ikke havde kendskab til foreningens økonomi, herunder de modtagne tilskud eller budgetter. Hun forklarede, at al administration og økonomistyring blev varetaget af en afdeling i By 2. Vedrørende kontanthævninger og bankchecks, der var omtalt i en BDO-rapport, vidste hun ikke, hvad pengene var gået til, og forklarede, at dankortet havde været udlånt til mange medarbejdere. Hun nægtede at have haft forsæt til overtrædelserne.

Vidneforklaringer

En række vidner, herunder tidligere bestyrelsesmedlemmer, revisorer og ansatte, afgav forklaringer, der i vidt omfang modsagde Tiltalte 1's forklaring:

• Vidne 16 (tidligere Tiltalte 2): Forklarede, at Tiltalte 1 var den ledende figur og traf alle beslutninger.
• Vidne 2 (revisor): Fandt ingen bogføring eller bogholderi vedrørende herberget i København og påpegede uklarheder om løn- og ansættelsesforhold samt manglende indeholdelse af skat og AM-bidrag. Han betegnede Tiltalte 1 som projektansvarlig baseret på ansøgningen til Socialministeriet.
• Vidne 3 (kurator): Indgav politianmeldelse mod Tiltalte 1 på baggrund af BDO-rapporten og egne undersøgelser, der viste manglende bogføringsmateriale.
• Vidne 4 (daglig leder): Bekræftede, at Tiltalte 1 styrede foreningen og herberget, havde det sidste ord, og at der ikke var kollektiv ledelse. Hun forklarede, at Tiltalte 1 håndterede pengekassen og indkøb, og at det var svært at få kontakt med Tiltalte 1.
• Vidne 8 (bogholder): Bekræftede, at der ikke var en computer til bogføring, og at hun ikke modtog tilstrækkeligt materiale fra afdelingen i København. Hun fik indtryk af, at Tiltalte 1 ønskede at få styr på bogføringen, men også at Tiltalte 1 var overrasket over mængden af oplysninger, hun bad om.
• Vidne 9 (vedtægtsudformer): Bekræftede, at Tiltalte 1 var den ledende figur og traf alle beslutninger omkring økonomi. Hun forsøgte at få Tiltalte 1 væk fra foreningen.
• Vidne 11 (bestyrelsesmedlem): Bekræftede, at Tiltalte 1 havde det overordnede ansvar for økonomien.
• Vidne 14 og 15 (Socialministeriet): Bekræftede, at Tiltalte 1 var anført som "tilskudsansvarlig" og kontaktperson på ansøgningerne, og at den tilskudsansvarlige påtager sig det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet.

BDO-rapporten

En redegørelse fra BDO Kommunernes Revision til Socialministeriet konkluderede, at der ikke var modtaget bogføring eller regnskab for projektet i København. Bilagsmaterialet var ufuldstændigt og utilstrækkeligt, og der var generelt ikke foretaget attestationer af bilagsmaterialet. Rapporten vurderede, at regnskabsopgørelsen ikke var fuldstændig og ikke udviste et retvisende billede af de anvendte midler.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med en ændring vedrørende straffens fuldbyrdelse. Tiltalte 1 blev fundet skyldig i begge forhold.

Forhold 1: Overtrædelse af Bogføringsloven

Landsretten fandt, at Forening 1 var omfattet af Bogføringsloven § 1, stk. 2, da den modtog direkte tilskud fra Socialministeriet og var forpligtet til at afgive regnskabsmæssige oplysninger. Overtrædelserne af bogføringsloven blev anset for at være af en særligt grov karakter, omfattet af Straffeloven § 302, stk. 1, da de var egnede til at medføre tab for det offentlige.

Retten lagde vægt på, at Tiltalte 1 ikke blot formelt, men også reelt var formand for foreningens bestyrelse og enerådende i foreningen. Hun traf alle beslutninger vedrørende foreningens økonomi uden inddragelse af bestyrelsen eller ansatte. Hun var den højest lønnede ansatte og havde underskrevet ansøgninger om tilskud som "tilskudsansvarlig", hvorved hun udtrykkeligt påtog sig det fulde økonomiske og retlige ansvar for projekterne. Selvom hun ikke modtog tilsagnsskrivelserne direkte, var hun utvivlsomt bekendt med tilskuddene og sine forpligtelser. Landsretten fandt det bevist, at Tiltalte 1 havde forsæt til de konstaterede overtrædelser af bogføringsloven.

Forhold 4: Underslæb

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at Tiltalte 1 var skyldig i underslæb efter Straffeloven § 278, stk. 1 i det omfang, som byretten havde fastslået.

Straffastsættelse

Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage. Landsretten ændrede byrettens dom således, at fuldbyrdelsen af 20 dage af straffen udsættes og bortfalder på de af byretten fastsatte vilkår, mens de resterende 20 dage skal afsones. Dette skyldtes, at de grove forhold i sagen gjorde det påkrævet, at en del af straffen blev afsonet.