Afvisning af dækning for smykketyveri: Uenighed om ran og forsvarlig aflåsning

Klageren havde en familieforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække et tyveri af smykker. Klageren forklarede, at han var kørt til bilvask, mens hans kone var hjemme. Da han kom tilbage, fandt han hoveddøren åben og hørte lyde fra soveværelset ovenpå. Han så en person forsvinde ud af svalegangen med hans kones smykker.

Tryg Forsikring afviste dækning, da de mente, at boligen ikke var forsvarligt aflåst, og at tyveriet ikke kunne betragtes som ran. Selskabet henviste til, at klagerens hustru ikke havde været i umiddelbar nærhed af de stjålne genstande, og at tyveriet ikke var blevet bemærket i gerningsøjeblikket.

Klageren argumenterede for, at tyveriet burde dækkes under ranbestemmelsen, da han havde været tæt på den indtrængende person. Han anførte, at afstanden fra hans kones placering til trappen var kort, og at han havde set en skygge forsvinde. Han mente ikke, at det kunne forventes, at en mand på 68 år skulle løbe efter en indtrængende person.

Tryg fastholdt, at der var tale om simpelt tyveri fra en uaflåst bygning, og at betingelserne for ran ikke var opfyldt. Selskabet anførte, at klagerens hustru ikke havde haft mulighed for at se ud til trappen fra sin placering ved fryseren, og at klagerens forklaring om at have set en skygge var en efterrationalisering. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 51 om sikkerhedsforskrifter.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning under ranbestemmelsen i forsikringsbetingelsernes punkt 4.8.1.2. Derfor blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.