Landsret hjemviser sag efter ændret sanktionspåstand fra anklagemyndigheden

Sagen omhandler en ankesag, hvor Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling. Tiltalte, T, er født i juni 2001 og er serbisk statsborger. Sagen drejer sig primært om den korrekte sanktion og procedure for en tiltalt, der vurderes at tilhøre personkredsen omfattet af Straffeloven § 16, stk. 2.

Byrettens afgørelse

Retten i Viborg afsagde dom den 22. oktober 2020. Tiltalte blev fundet skyldig i 42 ud af 44 tiltaleforhold, herunder:

• Vold og trusler mod tjenestemænd: Tre forhold om overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1, herunder trusler med kniv og trusler om vold mod pædagoger på opholdssteder.
• Hærværk: To forhold om overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1 og Straffeloven § 291, stk. 2, herunder ødelæggelse af inventar og groft hærværk på en byggeplads med oversvømmelse til følge.
• Tyveri og indbrudstyveri: Talrige forhold om overtrædelse af Straffeloven § 276 og Straffeloven § 276 a, ofte i forening med medgerningsmænd. Dette omfattede tyveri af kontanter, dagligvarer, værktøj, nummerplader og indbrud i garager, værksteder og villaer.
• Brugstyveri og kørsel uden førerret: Et forhold om brugstyveri af motorkøretøj efter Straffeloven § 293 a og flere forhold om kørsel uden førerret efter Færdselsloven § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt..
• Databedrageri: To forhold om overtrædelse af ved uberettiget brug af betalingskort.

Byretten idømte T en foranstaltningsdom om tilsyn af kommunen med mulighed for anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. Straffeloven § 68, 2. pkt.. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen, jf. Straffeloven § 68 a, stk. 2. Desuden blev T udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, jf. Udlændingeloven § 24, stk. 1, nr. 1, Udlændingeloven § 22, nr. 6 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 5. Konfiskation af effekter og erstatningskrav blev også afgjort.

Anklagerens og tiltaltes påstande i Landsretten

Tiltalte ankede byretsdommen med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden ankede herefter med påstand om skærpelse, men tog forbehold for at nedlægge påstand om ophævelse og hjemvisning, da sagen ville blive forelagt Retslægerådet.

Efter Retslægerådets udtalelse af 12. januar 2021, som anbefalede anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, nedlagde Anklagemyndigheden påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten. Dette skyldtes, at den anbefalede sanktion kræver medvirken af nævninger, hvilket ikke skete i byretten.

Tiltalte protesterede mod påstanden om ophævelse og hjemvisning, idet han mente, at anklagemyndigheden var afskåret fra at ændre sin sanktionspåstand.

Landsrettens afgørelse

Vestre Landsret ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling i byretten. Dette indebærer, at sagen skal behandles igen i byretten, men denne gang med medvirken af nævninger.

Begrundelse

Landsretten fandt, at tiltalte ikke havde en berettiget og beskyttelsesværdig forventning, der kunne afskære anklagemyndigheden fra at ændre sin påstand om sanktion. Anklagemyndigheden havde i byretten nedlagt påstand om tilsyn af kommunen, men ændrede i landsretten påstanden til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap efter en ny udtalelse fra Retslægerådet.

Den ændrede sanktionspåstand om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap medfører, at nævninger som udgangspunkt skal medvirke ved sagens behandling, jf. Retsplejeloven § 686, stk. 4, nr. 2. Da byretten havde behandlet sagen uden nævninger, var det nødvendigt at hjemvise sagen for at sikre korrekt procedure.

Konsekvenser

• Byrettens dom blev ophævet.
• Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i byretten med nævninger.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.