Dom for vold af særlig farlig karakter ved forgiftning af ældre mand

Sagen omhandler en kvinde, T, der af anklagemyndigheden var tiltalt for gentagne legemsangreb af særlig farlig karakter mod sin alderssvækkede far, F, samt forsøg herpå. Derudover var hun tiltalt for tyveri af en pude.

Anklager og påstande

Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf og erstatning til F.

• Forhold 1: Overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, til dels jf. Straffeloven § 21, stk. 1. Tiltalte skulle i perioden fra den 6. januar 2015 til den 22. marts 2016 adskillige gange have tilført F's drikkevarer og mad ikke-ordineret medicin (bl.a. clozapin) og skadelige kemikalier (bl.a. saltsyre, siliconeolie, rengøringsmidler og petroleumsprodukter). Dette medførte, at F gentagne gange måtte indlægges på sygehus. Den 22. marts 2016 medbragte tiltalte yderligere stoffer med forsæt til at forgifte F, men blev anholdt.
• Forhold 2: Tyveri af en pude til en værdi af 99 kr. den 6. september 2015.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en samlet erstatning på 87.220 kr., fordelt som følger:

Tiltaltes forklaring og påstande

Tiltalte nægtede sig skyldig i begge forhold og bestred erstatningspligten samt erstatningskravets størrelse. Hun ankede byrettens dom med påstand om frifindelse i forhold 1 og formildelse i øvrigt.

Baggrundsinformation

Tiltalte er uddannet pædagog og har tidligere arbejdet i daginstitution. Hun er gift og har tre voksne børn, hvoraf den ældste lider af skizofreni og depression. Tiltalte har ikke haft kontakt til sin far siden sagens begyndelse.

Hun er tidligere straffet for tyveri i 2008. En ambulant mentalundersøgelse konkluderede, at tiltalte ikke var sindssyg på gerningstidspunkterne, ikke var mentalt retarderet eller påvirket af alkohol, og at der ikke var grundlag for at anvende Straffeloven § 69. Tiltalte var frihedsberøvet fra den 22. marts 2016 til den 27. januar 2017.

Sagen blev anket til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens dom.

Landsrettens begrundelse for forhold 1

Landsretten fandt det bevist, at tiltalte den 22. marts 2016 medbragte en række effekter, herunder en pose fra Fakta med hendes jakke, hvorfra et pilleglas med pulveriseret Clozapin faldt ud. Clozapin var et lægemiddel, som tiltalte havde adgang til via ordination til sin søn. Politiet havde dagen før gennemsøgt F's værelse uden at finde disse effekter. Tiltaltes reaktion, da pilleglasset faldt ud, understøttede, at effekterne tilhørte hende.

Det blev også bevist, at F den 21. marts 2016 fik et ildebefindende efter indtagelse af væske, som tiltalte havde tilsat et petroleumsprodukt. Selvom journaltilførslen om "syreforgiftning" ikke var fuldt tilstrækkelig, indikerede en forhøjet laktatværdi dette. Fund af Clozapin i F's hår, vidneforklaringer om tiltaltes pilleudlevering til F i 2015, og et tydeligt mønster af F's gentagne ildebefindender i tidsmæssig sammenhæng med tiltaltes besøg, understøttede, at ildebefindenderne var fremkaldt af tiltalte ved forgiftning af hans drikkevarer eller mad.

Landsretten fandt det samlet bevist, at tiltalte adskillige gange i perioden fra den 24. marts 2015 til den 21. marts 2016 udsatte F for forgiftningsangreb, og at hun den 22. marts 2016 medbragte kemikalier og lægemidler med forsæt til endnu et angreb. Disse handlinger udgjorde legemsangreb af særlig farlig karakter og forsøg herpå.

Landsrettens begrundelse for forhold 2

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om tyveri af puden. Byretten havde fundet det bevist, at tiltalte stjal puden, baseret på vidneforklaringer om hendes besiddelse af en pude med stregkode, men uden emballage, samt hendes modstridende forklaringer og underskrift på anmeldelsesblanketten.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, til dels jf. Straffeloven § 21, og Straffeloven § 287, stk. 1, jf. Straffeloven § 276. Retten lagde vægt på, at tiltalte gentagne gange over cirka et år havde planlagt og udført legemsangreb af særlig farlig karakter mod sin alderssvækkede far.

Erstatningsafgørelse

Tiltalte skulle betale 6.460 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Dette beløb var reduceret med 760 kr. i forhold til anklagemyndighedens påstand, da en hospitalsindlæggelse i januar 2015 faldt uden for den periode, for hvilken der var sket domfældelse i forhold 1. Kravet om tortgodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1 eller Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 blev ikke taget til følge, da legemsangrebene ikke blev anset for at være udøvet under særligt krænkende omstændigheder.