Højesteretssag om forsvareres håndtering af klassificerede dokumenter

Sagen omhandler en tiltalt, der blev anholdt og varetægtsfængslet i december 2021, sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 109, stk. 1 (røbelse af statshemmeligheder) og Straffeloven § 152, stk. 2 (uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger). Efter løsladelse i februar 2022 blev tiltalte formelt tiltalt i september 2022.

Baggrund for Sagen

Efterforskningen blev udført af Politiets Efterretningstjeneste (PET), som modtog klassificerede oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). FE betingede udleveringen af, at oplysningerne blev håndteret under betryggende rammer. PET udarbejdede en vejledning til forsvarerne om håndtering og opbevaring af klassificeret information, baseret på sikkerhedscirkulæret (cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014).

Forsvarerne protesterede mod disse krav og indbragte spørgsmålet for retten. Københavns Byret afsagde i marts 2022 en kendelse, der tillod anklagemyndigheden at stille betingelser i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret. Østre Landsret ophævede dog denne kendelse i november 2022 og hjemviste sagen, da der ikke var foretaget en konkret vurdering af betingelserne i Retsplejeloven § 729 c.

Efter yderligere skriftveksling stadfæstede Københavns Byret i februar 2023, og Østre Landsret i april 2023, at betingelserne i Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 var opfyldt, og at forsvarerne skulle overholde alle krav i sikkerhedscirkulæret for hele sagen. Landsretten fandt, at dette som udgangspunkt ikke gav væsentlige betænkeligheder for forsvaret, jf. Retsplejeloven § 729 c, stk. 2, og at kravet om sikkerhedsgodkendelse af øvrigt personale ikke var uproportionalt. Landsretten begrænsede dog pålægget om ikke at udlevere retsbøger til tiltalte til kun at gælde, hvis det måtte befrygtes, at de ville blive benyttet på retsstridig måde, jf. Retsplejeloven § 729 a, stk. 2.

Parternes Anbringender

Tiltaltes påstand: Landsrettens kendelse skal ophæves, da den indfører en uhjemlet retstilstand, der giver væsentlige betænkeligheder for forsvaret. Det anføres, at:

• Sikkerhedscirkulæret, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse, kræver lovhjemmel eller aftale, hvilket ikke findes i Retsplejeloven §§ 730-735.
• Retsplejeloven § 729 c giver kun hjemmel til at undtage akter fra aktindsigt, ikke til at pålægge sikkerhedskrav for forsvarere.
• Der er ikke foretaget en konkret vurdering af hvert enkelt dokument, og kendelsen omfatter samtlige sagens bilag, herunder materiale tilvejebragt af forsvareren selv, hvilket er uhjemlet.
• Anklagemyndigheden og efterretningstjenesten anvender ukritisk klassifikationen "HEMMELIGT" på mange dokumenter, der ikke er hemmelige i sikkerhedscirkulærets forstand.
• Kravene er forbundet med væsentlige betænkeligheder for forsvarets uafhængighed, sagsforberedelse og egen efterforskning, jf. Retsplejeloven § 729 c, stk. 2.

Anklagemyndighedens påstand: Landsrettens kendelse skal stadfæstes, da hensynet til fremmede magter og statens sikkerhed, jf. Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, tilsiger særlige krav til forsvarernes håndtering af alle sagens akter. Det anføres, at:

• Kæremålet ikke angår krav om sikkerhedsgodkendelse, da forsvarerne allerede er sikkerhedsgodkendt.
• Det er en forudsætning for at opretholde fortroligheden om FE's arbejde, at straffesager om statshemmeligheder kan gennemføres under betryggende rammer.
• Selvom retsplejeloven ikke udtrykkeligt regulerer forsvareres opbevaring af klassificeret information, må det anses for forudsat, at sagsmateriale skal opbevares betryggende, og der kan stilles særlige krav til følsomt materiale.
• Der må ud fra sagens natur og som det mindre i det mere, set i forhold til Retsplejeloven § 729 c, være hjemmel til at stille særlige krav.
• Alle sagens bilag, enten hver især eller ved sammenstilling, kan afdække sagens indhold og skade forholdet til fremmede magter eller statens sikkerhed. En individuel vurdering af hvert bilag er umulig.
• Da forsvarerne og tiltalte er bekendt med alle sagens bilag, giver de særlige krav til opbevaring og håndtering ikke anledning til væsentlige betænkeligheder for forsvaret, jf. Retsplejeloven § 729 c, stk. 2.

Højesterets Afgørelse

Højesteret ophævede landsrettens kendelse og hjemviste sagen til byretten for en mere præcis vurdering af dokumenthåndtering.

Retten fastslog, at vilkår for håndtering og opbevaring af sagens dokumenter kun kan fastsættes for materiale, som politiet har tilvejebragt, og kun for de dokumenter, hvor der efter en konkret vurdering er grundlag for at nægte udlevering af kopi i henhold til Retsplejeloven § 729 c, stk. 1.

• Vilkår skal være sagligt begrundede, ikke mere vidtgående end nødvendigt og tilstrækkeligt præciserede.
• Der kan ikke stilles særlige krav til forsvarerens håndtering af sagens øvrige materiale, herunder anklageskriftet, retsbøger, dommen og materiale tilvejebragt af forsvareren selv.
• Sagen blev hjemvist til byretten, så anklagemyndigheden kan præcisere, hvilke dokumenter eller kategorier af dokumenter der kræver særlige vilkår for håndtering og opbevaring.
• For de dokumenter, der berettiger vilkår, kan retten bestemme, at de skal håndteres og opbevares i overensstemmelse med PET's vejledning til forsvarerne, dog med den præcisering, at vejledningens punkt 3 om møder ikke må hindre drøftelse med tiltalte.
• Det kan ikke bestemmes, at forsvarerne skal overholde sikkerhedscirkulæret i sin helhed.
• Højesteret fandt, at det ikke giver anledning til væsentlige betænkeligheder for forsvaret at overholde vilkårene i PET's vejledning for de relevante dokumenter, jf. Retsplejeloven § 729 c, stk. 2.

Udlevering af Retsbog

Højesteret ophævede pålægget om, at forsvarerne ikke måtte overlevere kopi af landsrettens retsbog af 28. april 2023 til tiltalte. Retten fandt, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger, der gav grundlag for at befrygte, at retsbogen ville blive benyttet på retsstridig måde, jf. Retsplejeloven § 729 a, stk. 2.

Statskassen skal betale omkostningerne for byret, landsret og Højesteret vedrørende spørgsmålet om krav til forsvarernes håndtering og opbevaring af sagens dokumenter.