Afgørelse om afvisning af ulykkesforsikringsdækning for psykisk skade efter trusler på arbejdsplads grundet forældelse

Baggrund

Klageren havde en ulykkesforsikring i Danske Forsikring og klagede over selskabets afvisning af at dække to anmeldte ulykkestilfælde, der havde medført psykisk skade.

Selskabets argumentation

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at hændelserne ikke var dækningsberettigende ulykkestilfælde, og at klagerens psykiske tilstand skyldtes belastende forhold over mange år. Selskabet anførte desuden, at klagerens krav var forældede.

Klagerens argumentation

Klageren anførte, at han havde været udsat for to dækningsberettigende ulykkestilfælde i henholdsvis 2004 og 2006, og at Højesterets afgørelse af 22. marts 2010 fastslog, at psykiske lidelser også kunne betragtes som legemsbeskadigelse. Klageren henviste til, at Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt hans sygdom som en arbejdsskade med en méngrad på 20 %.

Sagens omstændigheder

• Den 7. januar 2008 modtog selskabet klagerens skadeanmeldelse vedrørende en hændelse den 4. juli 2004, hvor klageren modtog trusler om at blive dræbt.
• Hændelsen blev anmeldt til arbejdsskadeforsikringsselskabet den 18. august 2004.
• Efter en episode i 2006 blev klageren fuldtidssygemeldt fra november 2006 og tilkendt førtidspension fra den 1. december 2007.
• En psykiatrisk speciallægeerklæring af 10. oktober 2007 konkluderede, at klageren havde pådraget sig Post Traumatisk Stressdisorder.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den anmeldte erhvervssygdom som en arbejdsskade den 19. september 2008.
• Ved brev af 3. maj 2010 gjorde klagerens advokat gældende, at klageren havde været udsat for to dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Parternes yderligere argumenter

• Klagerens advokat henviste til en Højesteretsafgørelse, der fastslog betydningen af 'legemsbeskadigelse' og argumenterede for, at forsikringsselskabet burde følge Højesterets praksis.
• Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde, men om psykisk belastende forhold over mange år, og at verbale trusler var en del af det normale arbejde på en institution for et særligt klientel. Selskabet henviste også til, at Arbejdsskadestyrelsen havde henført sygdommen under erhvervssygdomme, som ikke dækkes af en ulykkesforsikring. Selskabet gjorde desuden forældelse gældende.

Nævnet fandt, at klagerens krav på méngodtgørelse var forældet i henhold til den tidligere Forsikringsaftalelov § 29 ved anmeldelsen den 7/1 2008, da hændelsen fandt sted den 4/7 2004.

For hændelsen i juni 2006 fandt nævnet ligeledes, at klagerens krav var forældet efter både den tidligere og nugældende Forsikringsaftalelov § 29, da selskabet modtog advokatens brev af 3/5 2010, hvori hændelsen blev omtalt.

Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning, da klagerens krav ansås for at være forældede.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.