Tvistsag om erstatningssum efter brand: Forsikringstager vs. Gjensidige Forsikring ASA

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring ASA vedrørende størrelsen af erstatningen efter en brandskade. Forsikringstageren havde en indboforsikring i selskabet og klager over den udbetalte erstatning.

Sagens omstændigheder

• Den 11. november 2009 brændte forsikringstagerens hus.
• Selskabets løsørekonsulent besigtigede brandstedet og aftalte med forsikringstageren, at han skulle lave lister over det beskadigede indbo og fremsende dem. Det blev også aftalt, at forsikringstageren kunne få erstatning for selv at køre totalskadet indbo bort.
• Der opstod uenighed om, hvorvidt forsikringstageren havde fjernet indboet før tid, og om der var indgået en aftale om fuld og endelig afgørelse.
• Selskabet udbetalte 155.000 kr. i erstatning for indboet og 5.000 kr. for eget arbejde med bortskaffelse.
• Selskabet afviste yderligere erstatning med henvisning til en underskrevet erklæring om en samlet erstatning på 160.000 kr. til fuld og endelig afgørelse.

Parternes påstande og argumenter

• Forsikringstageren hævder, at underskriften på skadesbesigtigelsesrapporten blev afgivet under den urigtige forudsætning, at der alene var tale om en a conto-erstatning, og at han ikke blev gjort opmærksom på, at sagen dermed skulle være endeligt afsluttet. Han havde opgjort sit krav til ca. 340.000 kr.
• Selskabet anfører, at der er indgået en gyldig og bindende aftale med forsikringstageren om erstatning for brandskadet indbo, og at teksten 'Aftalt til fuld og endeligt 155.000 + 5.000' ikke er til at misforstå.

Yderligere elementer

• Klagerens advokat fremførte, at det var aftalt med konsulenten, at klager selv skulle fjerne indboet hurtigst muligt, og at klager udfærdigede en liste over indboet, der blev afleveret til selskabet, men som efterfølgende er bortkommet.
• Selskabet anførte, at forsikringssummens størrelse ikke er en indikation for erstatningens størrelse, og at der kan foretages fradrag for slid og ælde.

Nævnet finder det uklart, om aftalen gik ud på, at klageren kunne bortskaffe de totalskadede effekter, før taksator modtog listerne med krav. I så fald er det ikke klageren, der har bragt sig i en dårlig bevismæssig stilling. Hertil kommer uenighed om, hvorvidt det er aftalt, om det udbetalte erstatningsbeløb er til fuld og endelig afgørelse.

Under disse omstændigheder finder nævnet det betænkeligt at fastslå, at klageren er afskåret fra at få genoptaget sagsbehandlingen i selskabet. Nævnet bemærker i den forbindelse, at vurderingen af, om klageren er berettiget til yderligere erstatning beror på en nærmere bevisførelse, der næppe kan ske for nævnet, men i givet fald må foregå ved domstolene.

Derfor bestemmes:

Selskabet, Gjensidige Forsikring ASA, skal anerkende, at klageren er berettiget til at få genoptaget sin sag.