Nordea Pension: Afslag på forlængelse af ratepension med eksisterende grundlagsrente
Dato
30. december 2011
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Velliv, Pension og Livsforsikring
Dokument
Klageren havde en pensionsordning i Nordea Pension og klagede over, at selskabet kun ville forlænge hans ratepension med en grundlagsrente på 1,5 % i stedet for 4,5 %. Klageren ønskede at forlænge sine pensionsordninger for at undgå udligningsskatten, der blev indført den 1. januar 2011.
Selskabet anførte, at de i 2010 tilbød klageren at omtegne hans pensionsordning til en ny ordning med ændret udløb. Grundlagsrenten for en sådan ny ordning måtte ikke overstige den maksimalt tilladte rentesats ifølge den dagældende Bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed. Den maksimale rentesats var dengang 2 % inklusiv et garanteret omkostnings- og sikkerhedstillæg. Selskabet var ikke forpligtet til at tilbyde klageren en ændring af pensionsordningen med et beregningsgrundlag på 4,5 %, men tilbød kun kunderne at overføre værdien af deres gamle pensionsordninger til nye ordninger på nyt tegningsgrundlag.
Sagens baggrund
- Nordea Pension sendte den 18. juni 2010 et brev om det vedtagne lovforslag om udligningsskat. Brevet beskrev, hvordan man kunne undgå at betale udligningsskat ved enten at stoppe pensionsudbetalingerne midlertidigt eller forlænge udbetalingsperioden.
- Klageren henvendte sig den 22. september 2010 til selskabet for at forhøre sig om mulighederne for midlertidigt at stoppe udbetalingerne på sin ratepension.
- Selskabet bekræftede, at det var muligt at stoppe udbetalingen fra eksisterende ordninger, og at værdien ville blive overført til en ny ordning.
- Klageren blev efterfølgende opmærksom på, at den nye ordning ville have et nyt grundlag, så den ikke ville have et beregningsgrundlag på 4,5 %, som hans hidtidige ratepension havde.
Ankenævnet fandt efter en gennemgang af sagen, herunder parternes indlæg, ikke grundlag for at kritisere Nordea Pensions afgørelse. Klageren fik derfor ikke medhold.
Lignende afgørelser