Sag om afvisning af dækning for skade på stuegulv og uenighed om værdiforringelsesfradrag i ejerskifteforsikring

Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring med ekstrasikring hos Tryg Forsikring A/S. De klagede over, at selskabet havde afvist at dække en anmeldt skade på stuegulvet og over størrelsen af den tilbudte erstatning for skader på gulvene i to værelser.

Sagens omstændigheder

Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1956. Ejerskifteforsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010. Klagerne anmeldte i juli 2010, at gulvene i huset gyngede meget. De beskrev, at sælger telefonisk havde oplyst, at han havde udskiftet enkelte gulvbrædder og fastskruet eksisterende brædder.

En håndværker konstaterede mangelfuld opklodsning af gulvene, hvilket resulterede i, at gulvene gav efter. Et ingeniørfirma konstaterede revner i trægulvet i et værelse, et stærkt eftergivende gulv i et andet værelse og et stærkt eftergivende gulv i stuen.

Trygs taksator anerkendte skaderne i de to værelser som dækningsberettigede, men vurderede, at der skulle foretages en afskrivning på 65 % på grund af slid og ælde. Skaden i stuen blev afvist, da taksatoren ikke mente, at det havde indflydelse på gulvets anvendelighed.

Klagerne var uenige i afgørelsen og anførte, at der var tale om samme problem i hele huset, nemlig at opklodsningen under gulvene svigtede. De anførte også, at den byggesagkyndige og andre fagfolk vurderede, at problemet havde indflydelse på gulvenes anvendelighed og ville medføre yderligere skade.

Efter en ny besigtigelse fastholdt selskabet sin afgørelse, men tilbød at lade en anden taksator besigtige gulvene. Den nye taksator vurderede, at gulvene bar præg af kraftigt slid, og at levetiden var udløbet. Selskabet fastholdt, at gulvet i stuen ikke opfyldte skadedefinitionen.

Klagerens advokat argumenterede for, at der var tale om en konstruktionsfejl og ikke slid og ælde, og at der derfor ikke kunne foretages en afskrivning på 65 %. Advokaten henviste til notater fra et gulvfirma og et tømrerfirma, der konkluderede, at underkonstruktionen for strøerne var faldet sammen, og at gulvene lå for tæt på væggene. En arkitekt fra OBH-Gruppen anførte, at der var tale om svigt i gulvets underlag, og at der var tale om samme forhold i stuen som i de to værelser.

Selskabet fastholdt værdiforringelsen på 65 % og afviste fortsat dækning for stuegulvet.

Klagerne indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring og anførte, at Tryg havde anerkendt, at gulvene i de to værelser havde en skade, men havde afvist, at gulvet i stuen var omfattet af skadedefinitionen. De henviste til, at der var tale om uprofessionelle reparationer i gulvbrædderne og svækkelse i underlaget.

Selskabet anførte, at gulvet i stuen knirkede og var lettere eftergivende, men at det var som man kunne forvente af et gulv, der var 54 år gammelt. Selskabet mente ikke, at forholdet nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet anførte desuden, at gulvene i værelserne var værdiforringet med mere end 30 %, og at afskrivningen var vurderet på baggrund af gulvenes alder, udseende, vedligeholdelsesstand og forventet levetid.

Klagerne anførte, at der var konstateret et nyt forhold i husets fundament, idet dette ikke var bygget op af slagger og beton som forventet. De anførte, at størstedelen af de konstaterede skader i fundamentet var under gulvet i stuen.

Nævnet fandt, at da gulvene var lagt uden tilstrækkelig afstand til væggene, og da dele af betongulvet under stuegulvet var beskadiget, hvilket kunne være årsagen til, at også gulvet i stuen var ustabilt, var skaden på stuegulvet dækningsberettigende.

Nævnet fandt det desuden ubetænkeligt at lægge til grund, at slid og ælde berettigede til afskrivning, uanset at parketgulvene ikke havde været slebet eller afhøvlet. Afskrivningen blev skønsmæssigt fastsat til 50 %.

Konklusion

Tryg Forsikring A/S skulle anerkende, at alle de anmeldte skader på gulvene var dækningsberettigende, og at afskrivning kun kunne foretages med 50 %.