Tryg Forsikring A/S: Afvisning af dækning for understøbning af fundamenter under ejerskifteforsikring
Dato
28. november 2011
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Tryg Forsikring
Dokument
Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med ekstradækning i Tryg Forsikring A/S. Klageren anmeldte en skade vedrørende manglende understøbning af fundamenterne, som selskabet afviste at dække. Selskabet henviste til, at det anmeldte forhold ikke opfyldte forsikringsbetingelsernes skadedefinition.
Sagens omstændigheder
Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1953, som klageren overtog i juli 2004. Ejerskifteforsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport fra februar 2004 for en 10-årig periode. Det omtvistede forhold var ikke nævnt i tilstandsrapporten.
Klageren anmeldte i marts 2010, at det i forbindelse med renovering af kælderen var konstateret, at ejendommens fundamenter ikke var ført under gulvplan i kælderen. En bygningstaksator besigtigede ejendommen og konkluderede, at den aktuelle funderingsdybde ikke havde betydning for kældervæggenes styrke og stabilitet, og at der ikke var konstateret skader som følge af forholdet. Taksatoren vurderede, at væggene ikke var fejlbehæftede i forhold til tilsvarende jævnaldrende vægge, og at der derfor ikke var tale om en skade i forhold til ejerskifteforsikringens skadedefinition. Selskabet fastholdt herefter afvisningen.
Klagerens påstande
Klageren var utilfreds med afgørelsen og anførte, at ejerskifteforsikringen burde dække udbedring af den mangelfulde fundering af kældergulvet. Klageren henviste til, at der også på tidspunktet for bygningens opførelse var krav om fundering i godkendt funderingsdybde, og at det fremgik af tegninger, at der var støbt fundament i lovlig dybde under gulvniveau. Klageren mente, at det forhold, at det, der var angivet på tegningerne, ikke eksisterede i virkeligheden, skulle betragtes som en skade i forsikringspolicens forstand. Klageren anførte desuden, at der var tale om en konstruktionsfejl, og at de anførte mangler gav nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger.
Selskabets argumenter
Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at der ikke var konstateret en skade eller et fysisk forhold, som udgjorde en nærliggende risiko for skade på bygningen, som opfyldte forsikringens skadedefinition. Selskabet anførte, at problemet først var opstået på grund af ombygning ca. 6 år efter overtagelsen, og at forsikringen ikke dækker forhold, der alene bliver et problem ved planlagte ændringer af konstruktionen efter overtagelsen af ejendommen. Selskabet henviste til, at forsikringen ikke dækker bygningens funktionsforhold eller lovlighed i henhold til offentligretlige forskrifter, medmindre der som følge af det pågældende forhold er sket en skade eller er nærliggende risiko for skade.
Ankenævnet var enig med forsikringsselskabet i, at selskabet med henvisning til forsikringsbetingelsernes pkt. 4.2 har været berettiget til at afvise dækning. Klageren fik derfor ikke medhold.
Lignende afgørelser