Afgørelse om afvisning af dækning for erhvervsevnetab trods HIV/AIDS

Forsikringstageren klagede over, at Sampension KP Livsforsikring A/S havde afvist at yde dækning for tab af erhvervsevne. Selskabet henviste til, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at opnå dækning.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1953, havde en pensionsordning i Sampension KP Livsforsikring A/S. Han havde arbejdet som ekspedient og selvstændig købmand, indtil han i 2001 blev ansat som postbud. I juni 2007 blev han indlagt med nydiagnosticeret HIV og udviklede senere AIDS. Han påbegyndte HIV-behandling, men udviklede kløende eksem som følge heraf.

Klageren var sygemeldt fra sit arbejde som postomdeler fra juni 2007. I perioden fra oktober 2007 til januar 2008 var han i arbejdsprøvning med administrative opgaver. Han blev efterfølgende ansat i fleksjob 15 timer ugentligt fra februar 2008.

Selskabet afviste oprindeligt dækning i april 2008, da arbejdsprøvningen viste, at klageren kunne arbejde maksimalt 20 timer ugentligt, og han var ansat i fleksjob 15 timer om ugen. Klageren søgte igen om ydelser i marts 2009, hvor hans effektive ugentlige arbejdstid var 12,5 timer.

Selskabet afviste igen dækning i oktober 2009, idet de vurderede, at klagerens immunforsvar stort set var normalt, og at det gik bedre med vejrtrækningen. Klageren anførte, at hans CD4-tal stadig var lavt, og at han havde bivirkninger af medicinen.

En overlæge anførte i november 2010, at klagerens almene symptomer var relateret til immunsuppression, og at yderligere optimering af den medicinske behandling ikke var mulig. Overlægen mente ikke, at klageren inden for overskuelig fremtid ville kunne få fast fuldtidstilknytning til arbejdsmarkedet.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at hans erhvervsevne ikke var større end 1/3 af det normale, og at han havde konstante smerter og træthed på grund af sin sygdom og medicin.

Selskabet anførte, at det ikke var lægeligt dokumenteret, at klagerens erhvervsevne varigt var nedsat med 2/3 i alle erhverv af helbredsmæssige årsager, og at klageren med relevante skånehensyn fortsat ville kunne varetage et arbejde på mere end 1/3 af normal arbejdstid.

Nævnet fandt, at klagerens erhvervsevne var betydeligt nedsat på grund af HIV/AIDS og den behandling, han modtog. Nævnet fandt det imidlertid ikke bevist, at klagerens erhvervsevne var varigt nedsat med mindst 2/3.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.