Sag om afvist krav på invalidepension og invalidesum efter whiplash-skade - spørgsmål om varigt erhvervsevnetab og forældelse

Klageren, født i 1973 og uddannet klejnsmed, klager over, at Industriens Pensionsforsikring A/S har afvist at bevilge helbredsbetingede ydelser. Selskabet begrunder afslaget med, at klagerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat i dækningsberettigende grad inden overgangen til hvilende medlemskab, og at eventuelle krav er forældet.

Sagens baggrund

Klageren blev optaget i pensionsordningen i 1994. Ordningen giver ret til bl.a. invalidepension og invalidesum ved varig nedsættelse af erhvervsevnen. I februar 2007 overgik ordningen til hvilende medlemskab.

Klageren var i december 2005 udsat for et færdselsuheld og pådrog sig et whiplash. Han blev efterfølgende sygemeldt og opsagt. En neuropsykologisk undersøgelse fra april 2006 beskriver klagerens klager over smerter, nedsat hukommelse og andre symptomer. En neurologisk speciallægeerklæring fra december 2006 konkluderer, at klageren har udviklet et terapiresistent myofacielt smertesyndrom.

Kommunens involvering og efterfølgende forløb

Kommunen henviste klageren til arbejdsprøvning i 2007, hvor han kun kunne præstere få timers arbejde om ugen med betydelige skånehensyn. En psykologisk undersøgelse fra juli 2007 pegede på psykiske faktorer og anbefalede smertebehandling og psykologisk rådgivning. I februar 2008 konkluderede klagerens egen læge, at hans tilstand var stationær og prognosen dårlig.

Klageren blev visiteret til fleksjob i maj 2008, men da han ikke kunne opfylde betingelserne, blev han tilkendt førtidspension med virkning fra juni 2009.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anfører, at klageren var omfattet af forsikringen på ulykkestidspunktet, og at der er tilstrækkelig lægelig dokumentation for skaderne, også fra før klageren blev hvilende medlem. Advokaten henviser til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om pensionering.

Selskabet fastholder, at der ikke er lægelig dokumentation for, at klagerens erhvervsevne var varigt nedsat i dækningsberettigende grad inden overgangen til hvilende medlemskab i februar 2007. Selskabet henviser til forskellige lægeerklæringer, der peger på behandlingsmuligheder og potentiel forbedring. Subsidiært gør selskabet gældende, at eventuelle krav er forældet efter den 3-årige forældelsesfrist.

Ankenævnet fandt, at uanset om klageren havde et dækningsberettigende erhvervsevnetab inden den 1. februar 2007, var klagerens krav på helbredsbetingede ydelser og invalidesum forældet ved henvendelsen til selskabet den 10. februar 2010. Derfor fik klageren ikke medhold.