Sampension: Afskaffelse af ydelsesgaranti på arbejdsmarkedspension

Sagens baggrund

Klageren er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i Sampension KP Livsforsikring A/S. Tvisten omhandler, at selskabet fra 1. januar 2011 har afskaffet tidligere afgivne ydelsesgarantier og erstattet disse med ikke-bindende hensigtserklæringer.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anfører, at Sampension ikke betragter hende som aftalepart og har afskaffet ydelsesgarantien uden hendes samtykke. Klageren mener, at hverken Sampension eller de centrale aftaleparter kan træffe en sådan beslutning uden hendes samtykke. Hun ønsker, at hendes ydelsesgaranti opretholdes, og at der ikke fremover besluttes andre forringelser af hendes pension.

Selskabets påstand og argumenter

Sampension gør gældende, at de har været berettiget til at afskaffe ydelsesgarantierne. Selskabet anfører, at der er to juridiske grundlag for afskaffelsen: en aftale mellem arbejdsmarkedsparterne og selskabet om at ændre vilkårene for pensionsordninger, og en ensidig ret til frigørelse efter civilretlige regler og principper. Selskabet henviser til, at klagerens løn- og ansættelsesvilkår var omfattet af en overenskomst mellem Offentligt Ansattes Organisationer, Det Statslige Område (OAO) og Finansministeriet, og at hun siden 1990 har været omfattet af pensionsregulativet for StK:Pensions pensionsordning. Sampension mener at have ret til at frigøre sig fra ydelsesgarantierne i medfør af Aftalelovens § 36, efter læren om bristede forudsætninger eller dansk rets almindelige regler om force majeure.

Finanstilsynets vurdering

Finanstilsynet har behandlet sagen og er kommet frem til, at det ikke vil være i strid med god skik at afskaffe en ydelsesgaranti med virkning for fremtidige indbetalinger ved aftale med arbejdsmarkedets parter. Finanstilsynet påpeger dog, at Sampension ikke tilstrækkeligt tydeligt har oplyst sine kunder om, at ydelsesgarantien efter Sampensions opfattelse kan ændres eller afskaffes.

Ankenævnet kan ikke afgøre sagen, da det er nævnets opfattelse, at der er et behov for en domstolsafgørelse af, hvilke beslutninger en pensionskasse med tiltræden af overenskomstparterne kan træffe over kundernes opsparede pensionsmidler. Nævnet finder, at det er forbundet med betydelig retlig tvivl, i hvilket omfang lønmodtagere kan støtte ret på den kollektive pensionsaftale, og om ikke uvæsentlige dispositioner af forringende karakter over kundernes opsparede midler i deres obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning kan ske uden deres samtykke.

Det vil endvidere kræve en bevisførelse af betydeligt omfang at skulle bedømme, om pensionskassen efter reglerne eller retsgrundsætninger om ugyldighed, bristede forudsætninger eller force majeure har ret til at kræve sig frigjort fra ydelsesgarantierne. En sådan bevisførelse ligger uden for rammerne af den bevisførelse, der kan ske for nævnet.