Afgørelse vedrørende erstatning for vandskade i køkken

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over den erstatning, Tryg Forsikring A/S har tilbudt efter en vandskade i juni 2006. Forsikringstageren havde en villaforsikring hos Tryg Forsikring A/S.

Sagens omstændigheder

• Klageren opgjorde sit krav til 226.711,40 kr., mens selskabet tilbød 42.133 kr. plus betaling for VVS- og elinstallatørarbejde efter regning.
• Selskabet begrundede sit tilbud med, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser eller oplysninger til at ændre erstatningsopgørelsen.
• Ifølge selskabet skyldtes skaden, at vand var trængt op af afløbet til køkkenvasken under et skybrud. Selskabet mente, at opfugtningen havde stået på i længere tid.
• Selskabet tilbød at betale for den direkte skade på de genstande, der var beskadiget af kloakvand, herunder skabene på de vægge, der vendte ud mod indkørslen og mod værelset ved hovedindgangen, samt nye låger til de skabe, der ikke skulle nedtages.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes afsnit om nyværdi, hvoraf det fremgår, at der alene erstattes det skaderamte, og at der ikke ydes erstatning for et eventuelt formuetab som følge af farveforskelle eller andre forskelle mellem erstattede genstande/bygningsdele og det ubeskadigede.
• Klageren er håndværker med eget tømrerfirma, og det blev aftalt, at han skulle fremsende tilbud på udførelsen af arbejdet.
• Selskabet anførte, at klageren skulle vende tilbage med navnet på en kloakmester, der skulle undersøge kloakken, inden et nyt køkken blev opsat.
• Selskabet bestred at have modtaget flere skrivelser fra klageren.
• Selskabet anførte, at en kontakt til et trælasthandel viste, at de nye køkkenskabe ikke var leveret til klagerens privatadresse, men til andre byggerier, klageren var involveret i som selvstændig håndværker.
• Selskabet anførte, at klagerens tømrerfirma var gået konkurs, og at klageren havde givet urigtige oplysninger om betaling af fakturaer.

Klagerens bemærkninger

• Klageren anførte, at vandet var trængt gennem soklen på huset og op gennem kloakken ind i køkkenet.
• Klageren bestred, at han selv skulle stå for udbedringerne.
• Klageren anførte, at målene på skabene var 24 år gamle, og at det hele derfor skulle skiftes.
• Klageren bestred, at han havde sagt, at sagen kunne ende som en 'sag'.
• Klageren anførte, at de låger, man kunne få nu, ikke passede til de korpusser, som var 24 år gamle.
• Klageren anførte, at han havde sendt bilag til selskabet, men at taksatoren ikke ville svare.
• Klageren anførte, at det var ligegyldigt, om man drejede den ene eller den anden vej, så var det alle skabene, der var skadet.
• Klageren anførte, at han havde gemt det sidste af køkkenet, så selskabet også skulle erstatte resten.
• Klageren bestred, at han skulle have besked om, hvornår kloakmesteren begyndte.
• Klageren bestred, at han havde ventet længe med at sende en faktura.
• Klageren anførte, at konkursboet ikke havde noget med sagen at gøre.
• Klageren anførte, at trælasthandlen havde leveret køkken til ham, og at det ikke havde noget med konkursboet at gøre.
• Klageren fastholdt, at han ville have erstatning til det hele.

Selskabets yderligere bemærkninger

• Selskabet fastholdt, at vandet var stuvet op gennem kloakken og presset ind under soklen på køkkenskabene.
• Selskabet fastholdt, at det var op til klageren at bevise, hvis der var fejl på kloakken.
• Selskabet fastholdt, at det havde behandlet skaden korrekt og erstattet den direkte skade.
• Selskabet anførte, at der ikke var noget problem i at sætte nye låger på ældre skabe.
• Selskabet fastholdt, at klageren havde revet det meste af køkkenet ned sammen med den væg, hvor nogle af de ubeskadigede skabe var placeret.
• Selskabet fastholdt, at det kun erstattede det skaderamte.
• Selskabet fastholdt, at klageren selv ønskede, at eget firma skulle stå for udbedringen.
• Selskabet fastholdt, at klageren skulle vende tilbage med navnet på den kloakmester, der skulle undersøge kloakken, inden nyt køkken blev opsat.
• Selskabet fastholdt, at klageren aldrig havde betalt for noget køkken.
• Selskabet fastholdt, at kurator havde oplyst, at fakturaen aldrig var betalt.
• Selskabet anførte, at der var mulighed for at afrense gasbetonvæggen for skimmelvækst.

Klagerens afsluttende bemærkninger

• Klageren anførte, at han ikke måtte få en kloakmester, og at han derfor selv havde gravet op og udskiftet rørene.
• Klageren anførte, at der ikke havde været noget konsulentfirma.
• Klageren anførte, at det var til at få skræddersyet låger, men at det kostede spidsen af en jetjager.
• Klageren anførte, at han ikke var klar over, hvilke bilag der blev talt om.
• Klageren anførte, at han havde revet de beskadigede skabe ned incl væg for at formindske skimmelsvampen.
• Klageren anførte, at selskabet ikke havde accepteret, at han selv kunne stå for udbedringen til en rimelig timeløn.
• Klageren anførte, at kloakmesteren kontaktede taksatoren uden svar.
• Klageren anførte, at kuratoren ikke havde styr på det med skabene, men at han havde betalt.
• Klageren anførte, at det ikke var leveret til en byggeplads, men til hans adresse.
• Klageren anførte, at han var nået til, at de måtte finde et forlig, så sagen kunne afsluttes.

Nævnet fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke var bevist, at klageren havde krav på erstatning i videre omfang end det, som selskabet allerede havde tilbudt. Nævnet understregede, at denne afgørelse ikke udelukkede, at en nærmere bevisførelse ved domstolene vedrørende sagens faktiske omstændigheder kunne føre til et andet resultat.

Med dette forbehold blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.