Tvist om ansvarsfordeling efter påkørsel under bakning

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende ansvarsfordelingen efter et færdselsuheld den 17. juni 2010. Forsikringstageren var utilfreds med, at selskabet havde pålagt ham den fulde skyld for uheldet.

Sagens omstændigheder

• Klageren forklarede, at han havde kørt for langt, drejede ind i ...parken og holdt stille. Han satte i bakgear og orienterede sig, hvorefter han påbegyndte bakning, da modparten påkørte ham.
• Modparten forklarede, at klageren foretog et venstresving ind i ...parken, hvorefter klageren pludselig stoppede og begyndte at bakke, hvilket resulterede i påkørslen. Modparten anførte, at klageren erkendte sin skyld på stedet.
• Klageren bestred modpartens version og anførte, at han holdt stille i 1/2-1 minut for at tilse sin søn, før han begyndte at bakke. Han mente, at modparten ikke havde observeret ham og kørte for hurtigt.

Parternes argumenter

• Klageren mente, at modparten bar hele skylden, da modparten burde have observeret ham og undgået påkørslen.
• Selskabet fastholdt, at klageren var skyldig i uheldet, da han var den bakkende part. Selskabet henviste til, at modparten havde set klageren, men ikke kunne undgå påkørslen, da klageren pludselig begyndte at bakke.

Nævnet fandt, at skaden indtraf, mens klageren bakkede. Efter en gennemgang af sagen og med henvisning til selskabets anbringender, vurderede nævnet, at en retsafgørelse ville resultere i, at klageren blev pålagt fuld skyld. Derfor fik klageren ikke medhold.