Ansvarsfordeling ved færdselsuheld: Vurdering af vigepligt og hastighed
Dato
30. maj 2011
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Auto
Afgørelse
Delvis medhold
Firma navn
Tryg Forsikring
Dokument
Lovreferencer
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Tryg Forsikring A/S, hvor forsikringstageren er uenig i selskabets afgørelse om at anerkende hans fulde erstatningsansvar for et færdselsuheld. Klageren havde en motorkøretøjsforsikring hos Tryg Forsikring A/S.
Sagens omstændigheder
Den 4. november 2008 var klageren involveret i et færdselsuheld, hvor han foretog et venstresving og kolliderede med en modpart. Ifølge politirapporten skete uheldet i dagslys under våde vejrforhold, og den tilladte hastighed var 50 km/t. Klageren forklarede til politiet, at han havde overholdt sin vigepligt, men fejlbedømte modpartens hastighed. Modparten forklarede, at han forsøgte at undgå kollision, men ramte klagerens trailer og mistede kontrollen over sit køretøj.
Parternes argumenter
Klageren anfører, at modpartens hastighed var over 100 km/t, og at dette var den primære årsag til uheldet. Han mener, at Tryg Forsikring A/S bør påtage sig skylden på modpartens vegne og betale erstatning for afsavn af trailer og spildt tid.
Tryg Forsikring A/S fastholder, at klageren ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, jf. Færdselsloven § 26, og at det ikke er godtgjort, at modparten kørte med en så væsentlig højere hastighed, at der er grundlag for en ansvarsfordeling. Selskabet henviser til flere tidligere kendelser og domme til støtte for deres afgørelse. Selskabet afviser at dække krav om afsavn af trailer og erstatning for spildt tid.
Ankenævnet bestemte, at Tryg Forsikring A/S kun var berettiget til at lægge til grund, at klageren bar halvdelen af ansvaret for uheldet, og skulle regulere forsikringsforholdet i overensstemmelse hermed. Nævnet fandt, at oplysningerne om sammenstødets voldsomhed indikerede, at modparten måtte have kørt med en så høj hastighed, at der var grundlag for en ansvarsfordeling. Efter omstændighederne fandt nævnet, at ansvaret burde ligedeles.
Lignende afgørelser