Afvisning af krav om dækning af advokatomkostninger efter indgået forlig om kontanterstatning

Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring med basisdækning i Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække advokatomkostninger i forbindelse med en anmeldt skade. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at skadebehandlingen ikke havde nødvendiggjort advokatbistand, og at klagerne havde indgået en aftale om kontanterstatning, der afskar dem fra yderligere krav. Klagerne havde også en husforsikring i Alpha Insurance A/S, som tilbød en kulancemæssig betaling på 15.000 kr. til dækning af advokatomkostninger.

Klagerne fremlagde følgende påstande:

• Dansk Boligforsikring og IDL skulle betale tilsammen 110.834 kr., fordelt efter Ankenævnets skøn.
• Subsidiært skulle Dansk Boligforsikring og IDL betale 110.834 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets afgørelse.

Klagerne anførte, at de var nødsaget til at søge advokatbistand, da flere forsikringsselskaber afviste at dække en skimmelskade, og de stod med et nykøbt hus, de ikke kunne bo i. De mente, at deres advokat havde bidraget til, at de opnåede dækning fra både Dansk Boligforsikring og IDL (Alpha Insurance A/S). Klagerne henviste til, at sagen var kompleks med involvering af flere forsikringsselskaber, herunder Rasmussen Assurance (Mondux), IDL (Kiln og Alfa), og Popermo.

Selskabets argumenter:

Dansk Boligforsikring A/S anførte, at klagerne allerede havde valgt at lade sig repræsentere af en advokat, da skaden blev anmeldt. Selskabet henviste til, at de havde foretaget en kloakundersøgelse, der viste, at kloakken fortsat var utæt, og at de havde rettet henvendelse til den tidligere ejers villaforsikring. Selskabet mente, at advokatbistand ikke havde været nødvendig, og at de havde indgået en aftale med klagerne om at afslutte sagen ved udbetaling af et kontantbeløb til fuld og endelig afgørelse af skadesagen. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 32 om rimelige udgifter til advokat.

Nævnet fandt, at da klageren havde rejst krav om dækning af advokatudgifter før aftalen om kontanterstatning blev indgået, og dette krav var blevet afvist af selskabet, måtte aftalen om kontanterstatning opfattes som en endelig erstatning for de diskuterede erstatningsposter. Derfor var der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes advokatomkostninger helt eller delvist.